København scorer højt på populær liste

Den danske hovedstad er med i toppen af liste over verdens bedste byer.

Foto: Jonathan Nackstrand Jonathan Nackstrand

De seneste år har København kunnet prale af topplaceringer, når det kommer til »verdens bedste byer«.

Og nu er det tilfældet igen. For den danske hovedstad er nemlig igen at finde i toppen, hvis man ser på kultur- og rejsemediet Time Out.

Her er 27.000 mennesker blevet bedt om at vurdere deres egen by inden for områder som gastronomi, kultur, lokale projekter, grønne områder og bæredygtighed.

Derudover har eksperter verden over og redaktører fra Time Out hjulpet til med vurderingen.

Det er blevet til en samlet liste over verdens 37 bedste byer, hvor København lander på en fornem fjerdeplads.

1. San Francisco

Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix Mario Anzuoni

2. Amsterdam

Foto: Piroschka van de Wouw/Ritzau Scanpix Piroschka Van De Wouw

3. Manchester

Foto: Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix

4. København 

Foto: Tobias Kobborg

I undersøgelsen mener 66 procent, at København er en afslappende by. Derudover svarer 60 procent, at de anser byen som »grøn«, ligesom 82 procent svarer, at det er let at finde nye og overraskende ting i byen.

København endte ligeledes på førstepladsen inden for bæredygtighed og på andenpladsen i kategorien 'grøn'.

Og det er bestemt ikke første gang, at København ligger i toppen. Også i juni blev København nemlig fremhævet, som den bedste by at bo i.

Du kan se resten af listen her.