København beskyldes for at »kanøfle« og skabe »gøgeungeeffekt«: Skubber p-problem ud i nabokommune

Københavns Kommune vil bygge nye boliger og en kæmpe daginstitution tæt på kommunegrænsen til Tårnby. Men ifølge kritikere følger der langtfra tilstrækkeligt med p-pladser med byggerierne. Og det kommer de til at mærke i Tårnby.

København skal ikke blot eksportere problemet med manglende parkeringspladser til nabokommunerne, mener V og K i Københavns Kommune. Billedet er dog fra Borgergade inde i København. Niels Ahlmann Olesen (arkiv)

Det er langtfra hver dag, at lille Tårnby Kommune klager sin nød til staten over sin store nabo, Københavns Kommune.

Men det er, hvad Tårnby Kommune har gjort i forbindelse med et nybyggeri i København lige ved kommunegrænsen til Tårnby.