Kødbyen forfalder – nu venter milliardregning i København: »Det er en bombe«

Bygningerne i Kødbyen er nedslidte og faldefærdige, og vedligeholdelsesefterslæbet viser sig nu at være i milliardklassen. Lejerne døjer allerede med rotter, svigtende vand og varme, samt bygningskonstruktioner, der falder fra hinanden. »Chokerende« og »en bombe«, lyder det fra Venstre og Konservative.

Kommunen må punge ud med over en milliard for vedligehold af Kødbyen, viser en ny opgørelse over omfanget af efterslæbet. Det vækker stærk bekymring på Københavns Rådhus. Mathias Eis

Kødbyen har i løbet af de seneste år udviklet sig til en kreativ, kulinarisk, kulturel og ikke mindst festlig oase i København.

Men den charmerende bydel gemmer på en dyster hemmelighed, der kan betyde, at bygninger i området på sigt vil brase sammen, og alternativt skal kommunen betale en stor regning for at forhindre, at det sker.