Klage fra Dansk Naturfredningsforening har sat »en kæp i hjulet« for nyt rostadion: »Det drukner i miskmask og naturhensyn til krabber, flagermus og en blomst i et område, der i forvejen er manmade«

Flere danske roere og kajakroere vandt medaljer under sommerens OL, og hvis man ikke vidste bedre, ville de færreste nok tro på, at al den hårde træning, der lå bag den store præstation, faktisk foregik i bygninger, der betegnes som »faldefærdige« og på en bane, der er i så ringe stand, at den ikke lever op til internationale retningslinjer.

Ikke desto mindre er det tilfældet.

Faciliteterne ved Bagsværd Sø trænger »i den grad« til fornyelse, lyder det fra kajakroeren Bolette Nyvang Iversen, der deltog ved de Olympiske Lege i Tokyo i firer- og toerkajak.

Hun siger, at der med den nuværende bane ofte er trængsel på søen, hvor både kajakroere og roere træner, mens det også halter med faciliteterne indendørs, som bruges til styrke- og cardiotræning, hvor der ofte er vandskader og for lidt plads.

»Nogle dage er der vand på gulvet. Roere og kajakroere støder konstant sammen under træningerne, fordi vi er for mange. Det er ærgerligt, at vi skal ende med at stå og skændes på grund af faciliteterne, når vi i virkeligheden alle bare gerne vil træne, så vi kan præstere bedst muligt,« siger hun.

Med en dispensationsafgørelse fra Fredningsnævnet i København tilbage i 2019, var der ellers lagt op til, at bygningen og banen kunne moderniseres og udvides, selvom området er fredet. Men en klage fra Danmarks Naturfredningsforening har nu ført til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i to afgørelser fra december 2020 og juni 2021 har besluttet, at Fredningsnævnets dispensation ophæves.

Dispensationen ophæves, fordi Fredningsnævnet ikke har redegjort godt nok for den, blandt andet fordi man ikke har foretaget en vurdering af, hvordan byggeriet ville påvirke området.

Uden dispensationerne kan de oprindelige byggeplaner ikke gennemføres, og dermed kommer der til at gå en rum tid, inden et eventuelt nyt rostadion kan blive bygget.

Ganske sikkert er det dog, at det ikke kommer til at ske, inden Danmark i september skal afholde VM i Kajaksprint. Det kommer derfor i stedet til at ske på en »opstillet bane«, som skal pilles ned efter stævnet, og det ærgrer Bolette Nyvang Iversen.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan vise Danmark fra en mere professionel side, når vi skal afholde VM. Det, vi har nu, er faldefærdigt, og det er ærgerligt,« siger hun.

Miskmask og naturhensyn

Bagsværd Sø har dannet ramme om træningen for Danmarks bedste roere siden 1930erne, og det nuværende stadion blev bygget i 1960erne. Elitecenteret er en institution inden for ro- og kajaksporten og stedet, som unge atleter træner hårdt og flytter for at blive en del af.

Henning Bay, formand for Dansk forening for rosport og tidligere VM-medaljevinder i roning, håber, at det vil blive ved med at være sådan, og han tror derfor også stadig på, at det nok skal lykkes at få et bygget et nyt stadion ved Bagsværd Sø – fredet område eller ej.

I Gladsaxe Kommune ønsker man nemlig et, og derfor undrer det ham også, at Dansk Naturfredningsforening valgte at stikke »en kæp i hjulet« på den oprindelige plan.

»Jeg synes ikke, man kan være det bekendt. Jeg er ked af det på atleternes vegne. Man får den ene tilladelse, men inden, man kommer i gang, løber den anden ud. Det drukner i  miskmask og naturhensyn til krabber, flagermus og en blomst et eller andet sted i et område, der i forvejen er manmade. Der er jo ikke noget oprindelig natur tilbage,« siger han.

Når han skal forklare, hvad der er galt med det nuværende stadion, siger han, at det kan sammenlignes med, hvis plænen i Parken skrånede til den ene side. Så var der næppe blevet afholdt EM, som han siger. Et andet problem er, at en del af atleternes træning også foregår i en »interimistisk pavillon«, som oprindeligt blev bygget til en udflytterbørnehave.

»Det er de faciliteter, man tilbyder de allerbedste i dag. Roning er ikke en professionel sport, og der er ingen penge i det, så vi har at gøre med en gruppe unge mennesker, der ofrer hele deres tilværelse, al deres tid og frihed og må tage studielån for at skulle træne i en nedlagt børnehave for at vinde guld til Danmark,« siger han.

Lånte fjer

Hos Dansk Kano og Kajak Forbund ærgrer man sig over afgørelsen. Direktør Christian Jacobsen siger, at selv om atleterne i en årrække har formået at præstere på verdensklasseniveau »på trods« af de nuværende faciliteter, så tror han ikke, at de kan blive ved med det.

»En af grundene til, at vi har et så højt niveau i Danmark, er, at vi har en struktur med et elitecenter på toppen. Desværre er der ingen tvivl om, at vi ikke bliver ved med at være på det samme niveau, når centeret slet ikke lever op til det, som det burde,« siger han.

Konsekvensen er, at atleternes udvikling bliver langsommere og i sidste ende, at niveauet falder. Han kan nikke genkendende til pladsmanglen på søen og i styrketræningslokalet, og konsekvensen er, at atleternes træning simpelthen bliver dårligere.

»Flere af vores atleter kommer fra bedre faciliteter, end da de kom til elitecenteret. Det er jo paradoksalt,« siger han.

Han sætter pris på Gladsaxe Kommunes engagement i forhold til etableringen af et nyt stadion, men savner politisk velvilje fra Christiansborg og håber i den forbindelse, at landets nye kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), vil sætte idræt og eliteidræt mere på dagsordenen.

Han siger, at idrætsfaciliteter i høj grad er et kommunalt anliggende i Danmark, og staten blander sig traditionelt ikke i faciliteterne til eliteidræt. Det hænger ifølge ham meget dårligt sammen med, at politikerne ikke er blege for at sole sig i medaljehøsten, for det er simpelthen ikke nok, hvis eliteidrætten skal bevares.

»Det er grænsende til noget fejt. Jeg synes, det er lidt at smykke sig med lånte fjer. Glæden ved sejrene er meget stor sammenlignet med den opbakning, man ellers giver mange af de danske atleter,« siger han.

Borgmester kæmper videre

I Gladsaxe Kommune ærgrer borgmester Trine Græse sig også over Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, selv om hun »på ingen måde er overrasket«.

»Den nye afgørelse er bare endnu et eksempel på det administrative evighedsloop, som den her sag er havnet i. Vi har set tilladelser udløbe, mens vi venter på at andre bliver afgjort,« siger hun.

Trine Græse understreger, at Bagsværd Sø er fredet som en sø med et rostadion og ikke et rostadion i forfald. Derimod er der tale om et rostadion, som »selvfølgelig« løbende skal vedligeholdes og udvikles »i pagt med naturen«.

Hun hæfter sig i den forbindelse ved, at afgørelsen blev truffet med stemmerne fire mod tre, og det er ifølge hende et tegn på, at sagen ikke er så ligetil.

Og derfor er det på ingen måde slut, lyder det fra borgmesteren, selvom afgørelsen betyder, at man må starte helt forfra. Gladsaxe Kommune har derfor nu stillet sig i spidsen for at videreføre projektet med de samarbejdspartnere, ministerier og fonde, som vil være med.

»Det bliver et langt og sejt træk, og det bliver ikke fra den ene dag til den anden, at vi får et nyt rostadion. Men vi kæmper videre,« siger hun.

Anlæg bør ligge i en kunstig sø

Kurt Loftkjær fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Gladsaxe oplyser til Berlingske i et skriftligt svar, at man »absolut intet ønske har om at skade rosporten«. Men i en tid hvor biodiversiteten overalt er alvorligt truet, har den bynære natur fået »en særlig værdi, som vi skal værne om i fællesskab«.

»Vores anliggende er udelukkende at forsvare naturens vilkår i og omkring Bagsværd Sø. Men det er klart, at en nicheinteresse som rosporten ikke kan have en særlig ret til at lægge beslag på søen og skalte og valte med området i et omfang som det påtænkte,« skriver han.

Området er »allerede nu presset til det yderste af mange forskellige typer af fritidsaktiviteter«, og de eksisterende fredninger af området omkring søen udgør et »lovfæstet kollektivt vedtaget grundlag for at beskytte naturforholdene mod yderligere ødelæggelser.«

»Klagenævnet har nu trukket en rød linje i de to fredningsafgørelser, som ikke levner plads til den form for fysiske indgreb, som planerne om en ombygning af Bagsværd rostadion ville indebære,« skriver han.

Hos DN mener man, at et internationalt stadion bør anlægges i en kunstig sø, som det ses andre steder. Det vil give »optimale tekniske vilkår« for rosporten og afvikle »den ulykkelige konflikt« mellem rosporten og beskyttelsen af Bagsværd Søs »uerstattelige naturværdier«.

»Planen om store fysiske indgreb i en naturperle som Bagsværd sø bare for at gøre den til kulisse for nogle få internationale idrætsstævner ville være et stort og irreversibelt skridt i den forkerte retning,« skriver han.

Berlingske har i forbindelse med denne artikel også henvendt sig til Miljø- og Fødevareklagenævnet. De ønsker ikke at kommentere sagen, men »henholder sig til afgørelsen.«

Berlingske har også forsøgt at få en kommentar fra Fredningsnævnet i København, men nævnet er ikke vendt tilbage inden deadline.