Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik, hvor vi i dag skal jonglere med rigtigt mange cifre, når vi skal høre om dansk verdensrekord i pensionsopsparing og de mange milliarder skattegæld, den danske stat har mere end svært ved at inddrive.

VI runder også Mærsk, som er kommet et skridt nærmere klimaneutrale containerskibe.

Men vi begynder med de store forsynings- og logistikproblemer på verdensmarkedet, som nu ser ud til at få kedelige økonomiske konsekvenser for kunderne.

Kunderne må betale regningen for forsyningsproblemer

Vedvarende prisstigninger på råvarer og fragt er lige nu den største trussel mod virksomhedernes indtjening. Derfor bliver regningen i stor stil sendt videre til kunderne. Det skriver Finans efter at have talt med en række virksomhedsledere i forskellige sektorer.

Carlsberg kom onsdag morgen med stærkt regnskab for første halvår af 2021, men ifølge selskabets topchef, Cees ’t Hart, er det uundgåeligt at en del af regningen sendes videre til kunderne.

»Vi er godt afdækket i 2021, men vi kommer selvfølgelig til at opleve modvind i 2022, da omkostningerne er betydeligt højere på råvarer som aluminium, papir, byg og olierelaterede emballage. Vi er nødt til at gøre noget,« siger han.

Og dette »noget« er altså, at Carlsberg forsøger at sælge dyrere produkter og at sende noget af regningen videre til kunderne.

Mær­sk ind­går dansk part­ner­skab om CO2-neut­ralt skibs­brænd­stof

European Energy og Reintegrate skal levere e-metanol til Mærsks første klimaneutrale skib, skriver Børsen.

Siden verdens største containerrederi for to et halvt år siden annoncerede, at man vil være CO2-neutral i 2050, er jagten på en energipartner ifølge Børsen blevet intensiveret. Nu står det klart, at Mærsks første klimaneutrale fartøj, der tages i brug i 2023, skal sejle på danskudviklet e-metanol.

»Vi er stolte af, at vi går forrest i den grønne omstilling i shippingindustrien. Tidligere har vi talt meget om teknikken på skibe, men det helt store spørgsmål har været omkring fremtidens brændstoffer. Nu kan vi komme i gang og få testet e-metanol i praksis,« siger Henriette H. Thygesen, chef for flåden og strategiske brands i A.P. Møller, til avisen.

Danskerne skylder statskassen 46 milliarder kroner, som ikke kan inddrives

Da det stort tænkte inddrivelsessystem, EFI, brød sammen i september 2015, fik Skat seks år til at rydde op i gældsbunkerne med danskernes gæld til det offentlige, som tæller alt fra ubetalte politibøder og tv-licens til manglende betaling af skat og underholdsbidrag. Det skriver Berlingske.

Men trods de mange års oprydning er Skat ikke i nærheden af at være i bund med oprydningen af danskernes mange ubetalte regninger og få pengene i statskassen. Tværtimod.

Mere end en million danskere har gæld til det offentlige og skylder sammen med virksomheder nu – ved udgangen af juli – det offentlige 142 milliarder kroner, viser friske tal fra Gældsstyrelsen.

Gælden vokser for tiden med næsten en milliard kroner om måneden. Ved udgangen af 2020 var gælden »blot« 135 milliarder kroner. Men hele 46 milliarder kroner ud af de 142 milliarder gæld kan ikke umiddelbart inddrives.

Vi har spa­ret 4.600 milliarder kroner op til pen­sion

I Danmark har vi efterhånden sparet 4.600 milliarder kroner op i pensioner. Det er nok til, at vi i fremtiden bliver verdens rigeste pensionister, skriver Børsen.

Alene sidste år voksede pensionsformuerne med 300 milliarder kroner, og når året er omme, ventes de danske pensionsopsparere at have tilsammen 5.000 milliarder kroner stående i opsparing.

Det svarer til det dobbelte af det danske bruttonationalprodukt, og det rækker til en verdensrekord foran Holland, viser en opgørelse, som fagforbundet 3Fs cheføkonom Frederik l. Pedersen har lavet. Beløbet bekræftes af pensionsbranchen.

»Vi er i det niveau. Vi er helt i top. Så man kan godt sige, at vi er verdensmestre,« siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension.

Tre ting, som investorerne skal holde øje med

Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, giver her sine bud på tre ting, som investorerne bør holde øje med på markederne torsdag:

  • Gårsdagens udvikling på aktiemarkederne var mere blandet end de forgangne dage, og i den amerikanske handelssession var det særligt den sidste time af handelsdagen, hvor salgspresset syntes at tage til. Investorerne fokuserede på referatet fra den amerikanske centralbank, Feds seneste møde i juli. Og her blev det bekræftet, at centralbanken fortsat er på sporet, og med rentekomitéens nuværende forventninger er det sandsynligt, at de ekstraordinære obligationsopkøb bliver udfaset fra slutningen af 2021. Situationen i Afghanistan vil fortsat tage overskrifter, og den amerikanske præsident Joe Biden forsøgte i går at mane til ro ved at sige, at man vil have soldater i landet, indtil alle amerikanere er evakueret, mens IMF tilbageholder planlagt støtte på næsten 500 mia. dollar til landet. Det er fortsat værd at holde øje med situationen i landet, selvom vi stadig vurderer, at den vil få minimale effekter på finansmarkederne globalt.

  • I løbet af dagen i dag bliver det mest interessante på nøgletalsfronten de regionale målinger fra Philadelphia Fed og de seneste tal for de ugentlige dagpengesøgende, som forventes at vise en fortsat bedre tilstand på arbejdsmarkedet.

  • På regnskabsfronten kan vi på hjemmefronten holde øje med GN Store Nord, og internationalt kan Applied Materials give et hint omkring aktiviteten i markedet for mikrochips.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA (lukkekurser onsdag):

  • Dow Jones: -1,08 procent

  • Nasdaq: -0,89 procent

  • Standard & Poor’s 500: -1,07 procent

Asien (aflæst kl. 06.40):

  • Japan Nikkei: -0,70 procent

  • Hongkong Hang Seng: -1,71 procent

  • Kinas Shanghai Composite: -0,71 procent