Retorikken strøg op på den grønnest tænkelige klinge, da Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), onsdag slog rådhusporten op for det store C40-klimamøde med deltagelse af borgmestre fra over 70 storbyer og metropoler kloden rundt.
»Vi befinder os i en klimatisk nødsituation,« sagde han og erklærede derefter på de talrige borgmestres vegne, at C40-gruppen tilslutter sig en ambitiøs og globalt dækkende grøn aftale – Green New Deal.
Del: