Ejer af Copenhagen Street Food kommer med en løftet pegefinger til de københavnske politikere og ejerne af Refshaleøen, inden de skal i gang med byudvikle øen. Socialdemokrat fastslår, at københavnernes holdning spiller en stor rolle i sagen.
Der skal bygges mange boliger på Refshaleøen. Nok til en helt ny bydel.
Men selvom øens grundejere ønsker en »tæt« bydel, sover Jesper Møller stadig trygt om natten.
Jesper Møller ejer det populære madmarked på Refshaleøen ved navn Reffen, som københavnerne valfarter til om sommeren, og han tror, at der fortsat vil være plads til hans forretning.
»Jeg ved, at det vil føre til en folkelig protest, hvis politikerne på Københavns Rådhus siger, at der ikke længere skal være et madmarked på Refshaleøen. Det vil starte en bevægelse, der gør, at de ikke får så mange stemmer til næste kommunalvalg,« siger Jesper Møller og uddyber:
»Det vil kræve nosser fra en politiker at sige op til et kommunalvalg, at vi sløjfer madmarkedet, for at der kan blive plads til velhavere på Refshaleøen.«
Diskussionen om madmarkedet er aktuel, fordi øens to store grundejere – Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn – nu har indledt et arbejde med at udvikle en vision for hele området.
Refshaleøens Ejendomsselskab, der er ejet af fire pensionskasser, har i den forbindelse sagt, at det er vigtigt, at københavnerne kan genkende Refshaleøen, når projektet er færdigt. Projektmagerne stiler dog også efter »en tæt og urban bydel«, der kan skabe »en fornuftig forretning«.
»Selvfølgelig vil Refshaleøen blive noget andet,« lyder det fra Jes Transbøl, administrerende direktør i ejendomsselskabet.
Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn bestemmer dog ikke selv. Politikerne på Københavns Rådhus skal fastsætte de overordnede rammer for, hvor pladsen skal bruges på Refshaleøen. Det sker blandt igennem en lokalplan, der kan udarbejdes i enten 2025 eller 2026.
Men politikerne er også underlagt visse krav. De skal mætte en enorm efterspørgsel på boliger i hovedstaden de kommende år, og det er planen, at byggeriet på Refshaleøen skal også bidrage til at finansiere metro og veje på øen.
Jesper Møller, der ejer Copenhagen Street Food, har derfor et opråb til politikerne.
»Det er kun politikerne på rådhuset, der ved hjælp af lokalplanen kan bestemme, at lige præcis det område, hvor vi holder til, skal laves om til byudviklingsområde. Jeg tror ikke, at det kommer til at ske. Jeg har i hvert fald en bøn til politikerne om, at de ikke gør det. Der er masser af alternative steder på øen, hvor man kan starte med at bygge først. Man skal ikke tage det sted, som mange københavnere bruger og holder af,« siger han og tilføjer, at madmarkedet og andre aktiviteter er med til at beskæftige folk og give København sin særlige identitet.
Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen i København, siger, at der er forskellige hensyn at tage højde for i udviklingen af Refshaleøen. Han peger på, at grundejeren er sat i verden for at tjene penge. Det gør de ved at bygge boliger, men samtidig skal der tænkes kulturelle aktiviteter ind i byudviklingen – og det skal man gøre fra start af.
»Ellers fejler vi big time på Refshaleøen,« siger Jonas Bjørn Jensen.
Han mener, at tæt bebyggelse vil blive en forudsætning for kulturlivet på øen:
»Hvis vi skal have stærke kulturaktører på øen, skal der også bo en masse mennesker, der kan være med til at sikre økonomien i de mange aktiviteter.«
Han lægger heller ikke skjul på, at københavnernes holdning til den nuværende Refshaleø vil påvirke politikernes byudvikling af øen:
»Vi sender nogle signaler til Refshaleøens Ejendomsselskab om, at visse ting på øen er blevet et aktiv for København. Det er ting, som selskabet skal passe på, hvis de vil have den folkelige opbakning til projektet. Jeg siger også altid til selskabet, at politikere også tager bestik af folkestemningen.«
