I 15 måneder har Erik kæmpet mod boligbyggeri langs motorvejen. Nu kan sagen få konsekvenser for boligbyggeri i hovedstadsområdet

I Vallensbæk Kommune skulle 518 lejligheder bygges knap 40 meter fra Køge Bugt Motorvejen. Men så klagede borgere. Nu er den opsigtsvækkende afgørelse landet – og den har efterladt kommunen »med en masse spørgsmål«.

Erik Kærgaard Kristensen fra lokalpartiet VallensbækListen, har klaget og kæmpet mod byggeriet af nye boliger tæt på Køge Bugt Motorvejen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

For 15 måneder siden skrev Erik Kærgaard Kristensen sammen med en gruppe borgere en klage.

Nu har klagen ført til en opsigtsvækkende afgørelse, der kan få konsekvenser for boligbyggeri og byplanlægning i hovedstadsområdet generelt.

»Det har krævet utrolig meget tid. Men det er en principiel afgørelse, som jeg er fantastisk glad for,« siger Erik Kærgaard Kristensen.

Han er arkitekt, formand for foreningen Nej til Trafikstøj samt for den nye lokalliste, VallensbækListen. Hans politiske engagement startede med klagen til Planklagenævnet over et planlagt byggeri nær motorvejen i Vallensbæk Kommune. Han bor ikke selv tæt på det nye byggeri og vil ikke selv blive påvirket af det. Han forklarer derimod sit engagement med en generel interesse for kommunens udvikling.

»Når du har boet i en kommune i lang tid og har fulgt med i udviklingen, vil du ikke have den ødelagt. Du vil have et ordentligt samfund for de mennesker, der bor i kommunen,« siger han.

Og 15. marts afgjorde Planklagenævnet sagen til fordel for borgerklagen og satte dermed en stopper for byggeriet af 518 planlagte lejligheder tæt på motorvejen.

Årsagen var enkel:

Lejlighederne var planlagt for tæt på Køge Bugt Motorvejen og tog ikke tilstrækkeligt hensyn til støjen fra de mange biler.

Kommunen advarer i en bemærkning om, at konsekvensen vil være, at der ikke længere »kan planlægges for boliger i nærheden af hovedstadsområdet i nærheden af motorvejene«.

Hovedstadsområdet er under kraftig udbygning, selvom Region Hovedstaden i forvejen er den tættest bebyggede i landet. De ledige kvadratmeter bliver færre og færre. Derfor afsøger kommuner og ejendomsudviklere alternative steder, hvor man kan bygge boliger. Det fører til konflikter landet over. Typisk står slaget mellem bevarelse af grønne områder og behovet for nye boliger, som det blandt andet ses i striden om Amager Fælled.

Erik Kærgaard Kristensen blæste til kamp mod nyt boligbyggeri nær motorvejen – og sagens afgørelse kan få vidtrækkende konsekvenser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Støjgrænser

I den konkrete sag ville Vallensbæk Kommune have gennemført lokalplanen Vallensbæk Byhave, der skulle bygges knap 40 meter fra Køge Bugt Motorvejen.

»518 nye boliger og ligeså mange p-pladser. Grønne områder og plads til generationsmøder. Alt det og mere til beskriver Vallensbæk Byhave,« lyder det om lokalplanen på kommunens hjemmeside.

Men så klagede indbyggere med Erik Kærgaard Kristensen i spidsen. De klagede over et specifikt juridiske forhold: Støjen fra bilerne på motorvejen ville overskride Miljøstyrelsens grænser for, hvor meget støj man må udsættes for. Det skete med afsæt i en paragraf i Planloven, der kort fortalt går ud på, at man ikke må placere såkaldt »støjfølsom arealanvendelse« – eksempelvis boliger – i områder, hvor støjen er over grænseværdierne.

Sagen er den tredje af sin slags inden for et år hos Planklagenævnet, og tilsammen betyder afgørelserne ifølge arkitekt og byplanlægger – og ekspert i lokalplaner – Arne Post, at det er blevet præciseret, at man ikke kan bygge eksempelvis boliger tæt på motorveje eller andre støjende veje, medmindre det sikres i lokalplanen, at der etableres støjafskærmning, som kan sikre mod støjgener.

»Og der kommer helt sikkert flere sager nu. Det er en vigtig indskærpelse af, at man skal tage støjhensyn i planlægningen,« siger Arne Post, der henviser til en opgørelse fra Miljøstyrelsen fra 2012, hvor der var flere end 700.000 boliger i Danmark, der var udsat for et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 decibel.

»Der er bygget masser af boliger tæt ved motorveje og andre støjende områder. Særligt i hovedstadsområdet,« siger Arne Post, som blandt andet henviser til byggeri ved Bispeengbuen, som et eksempel på byggeri, hvor støjen ligger over grænserne.

Eksisterende byggeri kan ikke blive kendt ugyldigt. Afgørelsen slår blot fast, at det ikke er lovligt at bygge så tæt på støjende veje, at beboere bliver udsat for for meget støj.

Den væsentligste kilde til støjbelastning i Danmark er netop trafikstøj. Bliver man udsat for støj fra trafik over længere tid, har man øget risiko for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har i 2011 estimeret, at mindst en million sunde år tabes årligt i Vesteuropa på grund af trafikrelateret støj. Det skyldes hovedsageligt søvnforstyrrelser og støjgener som følge af vejtrafikstøj.

Erik Kærgaard Kristensen, beboer i Vallensbæk

»Det er sundhedsskadeligt for folk at bo så tæt på motorvejen. Jeg er arkitekt, og jeg ryster på hovedet af kolleger og kommuner, som synes, man skal udsætte mennesker for det, når nu det er kendt viden.«


Vallensbæk Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser til en bemærkning på kommunens hjemmeside, hvori det lyder:

»Afgørelsen medfører en masse spørgsmål, som vi i den kommende tid vil gennemgå og forholde os til.«

Borgmester Henrik Rasmussen (K) har over for TV 2 Lorry fastholdt projektets værdi.

»Vi vil sikre, at der kommer unge familier til kommunen, og når det sættes på standby, har det en konsekvens i forhold til den demografiske udvikling, vi vil have. Desuden vil alle, der bor i området, ikke få et pænt boligkvarter at kigge på – i stedet får de de gamle erhvervsejendomme, der står på grunden,« har det lydt fra Henrik Rasmussen til TV 2 Lorry.

Borgmesteren har ligeledes argumenteret med, at det nye byggeri skulle medvirke til at nedbringe støjen for de eksisterende byggerier lidt længere fra motorvejen – og at generne skulle være mindre, fordi beboerne kommer til at bo højere oppe i det nye byggeri.

Ikke desto mindre er lokalplanen nu kendt ugyldig.

En soveby

For Erik Kærgaard Kristensen er sagen principiel.

»Det er sundhedsskadeligt for folk at bo så tæt på motorvejen. Jeg er arkitekt, og jeg ryster på hovedet af kolleger og kommuner, som synes, man skal udsætte mennesker for det, når nu det er kendt viden,« siger han.

Men det handler ikke kun om støj. Erik Kærgaard Kristensen er generelt imod den kraftige udbygning af boligmassen i Vallensbæk Kommune.

»I stedet for bare at bygge lejligheder, så der kan komme flere indbyggere, vil vi have, at man skal kvalitetsudvikle kommunen. Så vi har et ordentligt bymæssigt samfund,« siger han og fortsætter:

»Vi er en soveby – vi har stort set ingen andre byfunktioner end boliger. Vi har ikke en biograf, ikke et teater, ikke et museum, vi har intet. Vi har kun boliger. Det er ikke holdbart, hvis man vil tiltrække ressourcestærke indbyggere.«

Men i dag er området et slidt erhvervsområde. Er det ikke netop nye boliger, der kan være med til at tiltrække byliv og ressourcestærke borgere?

»Det er det jo ikke, for så er der ikke plads til dem. Vallensbæk er under ti kvadratkilometer stor. Knap halvdelen er en grøn kile, der ikke må bygges på. Det er totalt fantasiløst det, der er lavet. Vi får kun flere ressourcestærke til kommunen, hvis der kommer flere byfunktioner og mere byliv. Alle siger, at her er røvkedeligt, og det er jo rigtigt.«

Men det er vel ikke kommunen, der skal etablere cafeer og biografer?

»Kommunen skal facilitere det. Det er selvfølgelig ikke kommunen, der skal betale for en café, men den skal facilitere det med sine planer.«