Hvidovre vil være den næste kommune på metronettet: »Vi har set, hvor godt det fungerer i København«

Når Sydhavnsmetroen efter planen står klar i 2024, ser borgmester Helle Moesgaard Adelborg (S) gerne, at den fortsætter til Hvidovre Hospital. Men metro-ejerne Frederiksberg og København har begge andre linjer stående højere på ønskesedlen.

Hvidovres borgmester Helle Moesgaard Adelborg (S) gerne gerne have, at metroen gør holdt på Hvidovre Hospital i fremtiden. I København og på Frederiksberg er der dog andre metrolinjer, der står højere på ønskesedlen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

I dag kører metroen igennem Frederiksberg, Taarnby og Københavns Kommuner. Og hverken de planlagte linjer på Cityringen, Nordhavns- eller Sydhavnsmetroen vil ændre på det faktum.

Men i Hvidovre Kommune håber borgmester Helle Moesgaard Adelborg (S), at de hvide metrotog en dag kommer til kommunen.