Hvad gør man, når København er blevet for lille og trang? Man gør, som man altid har gjort
København får en ny ø og en ny bydel. Intet nyt under solen. Man gør blot, som man har gjort siden 1500-tallet: Fyldt havet op med affald og bygget ud.

København får en ny ø og en ny bydel. Intet nyt under solen. Man gør blot, som man har gjort siden 1500-tallet: Fyldt havet op med affald og bygget ud.

Da regeringen og Københavns Kommune for nylig lancerede en plan for en ny ø, »Lynetteholm«, ud for Refshaleøen for at give plads til 35.000 nye københavnere i 2070, blev der lagt op til den største enkeltstående udvidelse af byen, siden Christianshavn blev grundlagt i 1618. Den nye ø kommer i familie med andre kvarterer, der er anlagt i vådområder omkring byen. Vesterbro, Christianshavn, Bremerholm, Islands Brygge, Nordhavn. Fortsæt selv.
Tag med Berlingske tilbage til en tid, hvor byen også voksede, og menneskene blev flere oven på en blanding af skrald, byggerester og latrinaffald.