Hovedstads-overblik: Hvert år strømmer tusindvis af danskere dertil. Nu er betændt konflikt brudt ud
Utryghed i Københavns gader, oversvømmelser i Nordsjælland og betændt konflikt i badeby. Berlingske samler de fem vigtigste historier fra hovedstadsområdet.
Festivalen »Musik i Lejet« foregår i Tisvildeleje fra 20. til 23. juli. Det er en stor succes blandt festivalens gæster, men det modsatte er tilfældet blandt en gruppe lokale. Linda Kastrup
Velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik »Din Metropol«, som hver fredag samler de fem vigtigste historier fra København og resten af hovedstaden.
Weekenden står for døren, men det ser imidlertid ikke ud, som om vejret herhjemme kommer til at rime på sommerferie.
Om du befinder dig under sydens skoldhede sol eller i Danmarks skizofrene vejr, kan du lige her blive opdateret på, hvad der sker i hovedstaden.
Rigtig god læselyst!
1. »Helvedsugen« er begyndt i nordsjællandsk by. Flere lokale må nu flygte
Festivalen »Musik i Lejet« foregår i Tisvildeleje fra 20. til 23. juli. Det er en stor succes blandt festivalens gæster, men det modsatte er tilfældet blandt en gruppe lokale. Linda Kastrup
Det store billede: Den lille fredelige badeby i Nordsjælland, der til daglig huser 1.500 indbyggere, vokser med 10.000 festivalgæster under »Musik i Lejet« i uge 29. Kritikken lyder på, at festivalen er blevet større, end den lille by kan rumme.
Hvad så nu? Flere beboere mener, at der er mangel på lydhørhed fra arrangørerne. Bestyrelsesformanden understreger, at der er tre punkter, festivalen ikke er villige til at forhandle om: Størrelse, tidspunkt og placering.
2. Politikere på Københavns Rådhus vil have lønforhøjelse
Politikere på Københavns Rådhus vil have mere i løn for at matche arbejdsindsatsen. Liselotte Sabroe
Historien fortalt til en ven: Flere politikere på Rådhuset i København lufter muligheden for at hæve vederlaget, fordi de bliver aflønnet, som om det var et »fritidsjob«.
De nøgne tal: Betalingen som politikerne i København modtager som folkevalgte, cirka 12.139 kroner om måneden plus et årligt vederlag på 41.544, står ikke mål med hverken ansvaret eller arbejdsmængden.
Det store billede: Flere politikere mener, at lønnen skal hæves, så medlemmer af Borgerrepræsentationen skal have mulighed for at skrue ned for deres civile job og bruge mere tid på politik.
3. Stor utryghed blandt kvinder i København, når mørket falder på
Hver femte kvinde og hver tiende mand føler sig utrygge, når mørket falder på i hovedstaden. Laura Kolos og Frederikke Butzback er to af dem. De to piger møder mellem kl. 5 og 6 om morgenen på arbejde som konditorelever på Konditori La Glace i Indre København. Asger Ladefoged
Perspektivet:Københavns Kommunes nye tryghedsundersøgelse, der er udkommet hvert år siden 2009, viser, at trygheden i København er stigende. Faktisk har den ikke været så høj de sidste syv år.
Hvad sker der nu? Det er ikke godt nok, lyder det fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og hendes kollega kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R), som vil se på, hvordan man kan øge trygheden i København.
På kortet herunder kan du klikke på din bydel og se, hvordan det står til med tryghed og kriminalitet i din bydel.
4. Store problemer med oversvømmelser i nordsjællandsk by
Flere borgere i Holte oplever problemer med oversvømmelser. Privatfoto: Birgitte Bruun
Historien kort fortalt: Bilejere i Holte er kommet i klemme efter sommerens voldsomme regnskyl. Et voldsomt regnskyl ramte hovedstaden i sidste uge, og det betød, at flere biler i Holte næsten var oversvømmet, så man hverken kunne åbne vinduer eller døre, uden at regnen ville sive ind.
Hvorfor er det vigtigt? Det har længe været et problem med oversvømmelser ved parkeringspladsen ved Holte Midtpunkt.
Hvad så nu? Rudersdal Kommune har iværksat en plan for at fremtidssikre kloakkerne. Der kan dog gå op til tre til fem år, før det bliver gennemført.
5. Der er god grund til at gå i biografen i weekenden
Barbie-filmen er instrueret af Greta Gerwig, der står bag film som »Little Women« og »Ladybird«. Filmen har premiere 20. juli i biografer landet over. Warner Courtesy of Warner Bros.
Weekendens vejrudsigt lægger op til en biograftur.
Filmen med Ryan Gosling og Margot Robbie som hovedrolleindehavere er både sjov, men har også noget på hjerte om både kvinde- og manderollen.
Det var fredagens hovedstadsoverblik.
God weekend og på gensyn, kære læser.
Har du ris, ros eller ideer til nyhedsbrevet eller til historier fra hovedstadsområdet, Berlingske bør dække, så skriv til journalist på Berlingske Anna Sofie Harboe Andersen på asha@berlingske.dk.
Del:
Andre læser også
Metropol
Et betændt nabodrama udspiller sig i Nordsjælland. Når københavnerne kommer, flygter lokale fra »helvedesugen«
Metropol
Sommeren i den nordsjællandske kystby er ikke, hvad den var. For to år siden fik Christine nok og solgte sit hus
Metropol
Hver femte kvinde føler sig utryg, når solen går ned over hovedstaden: »Pludselig begynder han at sparke og løbe efter mig«