Hvem havde troet, at en film om Barbie ville være et feministisk manifest?
Greta Gerwigs meget hypede film om den både elskede og kritiserede dukke er virkelig sjov, men har sandelig også noget på hjerte.
Greta Gerwigs meget hypede film om den både elskede og kritiserede dukke er virkelig sjov, men har sandelig også noget på hjerte.
Da jeg første gang – helt tilbage i 2014 – skrålæste en notits om, at der var en live actionfilm om Barbie på vej, tænkte jeg, at det da på alle måder lød som en tåbelig idé.
Muligvis på grund af de tænderskærende elendige animerede Barbie-film, der findes i metermål, muligvis på grund af en, skal vi sige … beskeden historik med spillefilm baseret på legetøj (ja, jeg kigger på dig, Michael Bay og de 132 »Transformers«-film.)