Højtuddannede med »kontroversielt« budskab: Hellere færre studerende på universiteterne end kortere kandidatuddannelser

Inden længe præsenterer regeringen et allerede nu meget omdiskuteret uddannelsespolitisk udspil.

SVM-regeringen vil »omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte«. Billedet er fra DTU. Linda Kastrup

Såvel den nuværende som den tidligere regering er stort set ikke blevet mødt med andet end kritik for at ville forkorte kandidatuddannelserne fra to til et år.

Alle – lige fra studerende og universiteterne til fagforeninger, arbejdsgivere og oppositionspolitikere – kritiserer SVM-regeringens plan om at »omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte«.