Tom Olsen arbejder som havnefoged i Vedbæk Havn. Han bor i en villa 100 meter fra vandet, har sommerhus i Sydfrankrig og ejer en stor grund, som han lejer ud til arrangementer. Han fisker, spiller golf og vinterbader i sin fritid.
Tom Olsen er en vaskeægte Vedbæk-borger. Han har stort set ikke forladt byen, siden han blev født i sine forældres hus for 71 år siden. Kun værnepligten på Bornholm og en kort afstikker til sin mormor i Vanløse har afbrudt det lange kærlighedsforhold, han har til havnebyen.
Del:




