Det er først nu, flere år senere, at Hanne Nørbygaard ikke længere konstant har sin mobiltelefon i hånden i sit eget hjem, klar til at ringe 112:

»Jeg hadede det. Det føltes som et overgreb, som en konstant frygt. Jeg tænkte: Kommer de igen? Hvad gør de næste gang? Er det de samme, eller er det nye?«