Hun er »Storbritanniens skrappeste rektor« – og hun har succes: »Der er ikke noget galt i at straffe elever«

En britisk skole bliver sammenlignet med en militærlejr. Og skolelederen er stolt af det. Hun mener, at De danske gymnasier, som har problemer med »luddovne,« elever, kan tage ved lære af »Storbritanniens strengeste skole.«

Katharine Birbalsingh blev af Sunday Times døbt »Storbritanniens strengeste rektor«. Det kaldenavn har hængt ved i de britiske medier. Pako Mera

I det nordlige London ligger en succesfuld skole, som hele Storbritannien efterhånden kender – og har en mening om. Her løber en sort streg ned langs midten af alle skolens gange. Når eleverne går fra et klasseværelse til et andet, må ingen træde over stregen. De går på lange rækker, stirrer frem for sig og ingen siger et ord. Det er forbudt og koster en eftersidning.

Mange af eleverne på Michaela Community School kommer fra fattige områder, men testresultater viser, at de er blandt de dygtigste i Storbritannien. Hjernen bag den succesfulde skole er skolelederen, Katharine Birbalsingh. Og hun er ikke i tvivl om, at det danske skolesystem burde lade sig inspirere af hendes metoder.