Flere biler skal ud af København: Må kun udgøre en fjerdedel af trafikken

Et grønt flertal i Københavns Borgerrepræsentation vil gøre op med bilernes dominerende rolle i byens trafik. Det skal ske ved at gøre nye bydele mere eller mindre bilfri og tillade færre parkeringspladser ved nybyggeri. Og så håber det grønne flertal også, at den nye S-regering vil give grønt lys til roadpricing.

Står det til et grønt flertal i Københavns borgerrepræsentation, bliver billeder som dette fortid. Biler skal fremover maksimalt udgøre 25 procent af trafikken i København. Linda Kastrup

Bilerne skal fylde langt mindre i det københavnske bybillede. Det mener et grønt flertal uden om Socialdemokratiet og overborgmester Frank Jensen (S).

Fem partier er gået sammen om en stribe forslag, der skal gøre op med bilernes rolle i den københavnske trafik.