Enhedslisten vil lægge afgifter på privatbilisme i København

Enhedslisten ønsker storstilet forsøg med afgifter på privatbiler i København, der skal gavne klimaet. Samtidig er regeringen på vej med et lignende forslag om betalingsveje. Overordnet set en forkert løsning, mener Det Miljøøkonomiske Råd, hvis missionen er at redde klimaet.

Med en frivillig forsøgsordning ønsker Enhedslisten en »klimaafgift« på privatbiler i København og kommer samtidig med et bud på, hvor høj denne afgift kunne være. Dennis Lehmann

Enhedslisten i København vil indføre en »klimaafgift« for alle bilister, der ønsker at køre rundt i hovedstaden. Det skal i første omgang ske via en frivillig forsøgsordning i stor skala, som har til formål at tage hensyn til klimaet og mindske CO2-udledningen, fremgår det af partiets vedtagede politiske program for København, 2021.

Planen er, at borgere skal deltage i forsøget og betale en kørselsafgift, som måske kun skal være på 10 øre pr. kørte kilometer, forklarer Karina Vestergård Madsen, der er medlem af Borgerrepræsentationen i København og stiller op som kandidat for Enhedslisten til kommunalvalget.