En uforsonlig debat om pindsvin og robotplæneklippere har længe hærget. Nu har uortodokst eksperiment løst et af villahavens største mysterier

Banebrydende pindsvineforskning har afdækket den blodige relation mellem pindsvin og robotplæneklippere.

Danmarks eneste pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen: »Mange haveejere har henvendt sig til mig og fortalt, at de ikke har været opmærksomme på, at robotplæneklipperen kunne skade pindsvin. De har været ret flove.« Fold sammen
Læs mere
Foto: T. Pank

Har du, siden du fik din første robotplæneklipper, ikke kunnet få mysteriet om sammenhængen mellem robotplæneklippere og pindsvinedød ud af hovedet?

I så fald har Sophie Lund Rasmussen, Danmarks eneste pindsvineforsker, postdoc i biologi ved Aalborg Universitet og University of Oxford, nu svaret.

I sidste uge publicerede hun sin og kollegernes videnskabelige undersøgelse af robotplæneklipperes indvirkning på villahavernes pindsvin. Angiveligt den første af sin art i forskningens historie.

Man ved, at hundebid og haveredskaber som kanttrimmere er skyld i nogle af de blodige sammenstød med pindsvin. Sophie Lund Rasmussen satte sig for at undersøge, om havens utilsigtede blodsudgydelser også kan skyldes de populære robotplæneklippere.

På sociale medier har der ifølge pindsvineforskeren i mange år været en uforsonlig debat om, hvorvidt robotplæneklippere har det med pindsvin, som mejetærskere har det med rådyrlam og harekillinger, eller om det er overdreven paranoia på det nuttede pattedyrs vegne.

For at besvare det spørgsmål greb Sophie Lund Rasmussen og hendes forskergruppe til et uortodokst eksperiment.

Konklusionen

Forskerne satte 18 modeller af robotplæneklippere til at kollidere med døde pindsvin. De døde dyr var indsamlet fra forskellige plejestationer, hvor de ikke stod til at redde.

Hver robotplæneklipper blev 12 gange sat til at køre ind i og over fire døde pindsvin i fire forskellige vægtklasser, hver testet i tre forskellige positioner.

Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker

»Det er i villahaver, vi skal redde pindsvinene.«


Den irriterende nuancerede konklusion på Sophie Lund Rasmussens forskning er: Nogle robotplæneklippere er sikre for pindsvin, andre er »dødsensfarlige«, som hun siger.

Der var for eksempel store forskelle i graden af skader på de døde pindsvin mellem de forskellige plæneklippermodeller. Nogle modeller påførte omfattende skader på dyrene, andre modeller forårsagede ingen synlig skade.

Hvad skal villaejere med din pindsvineforskning?

»Først og fremmest skal de vide, at deres indsats gør en forskel. Det er i villahaver, vi skal redde pindsvinene. Vi skal sørge for, at det er så sikkert for dem som muligt at være i villahaverne.«

Det vil redde bestanden, mener Sophie Lund Rasmussen.

Der er dog endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at pindsvinet er truet i Danmark i modsætning til i mange andre lande, fortæller hun.

Begrundelsen

»Vi er nødt til at opdrage folk til at gøre deres haver mere pindsvinevenlige og pindsvinesikre og informere dem om, at der er et problem. Og for at gøre det er vi nødt til at dokumentere det videnskabeligt.«

Hvorfor har du lavet din undersøgelse – det virker som et stort projekt for noget, som måske ikke er et stort problem?

»Pindsvin er enormt nuttede, og så er det et af de få vilde dyr, vi mennesker kan komme helt tæt på. De naturoplevelser, folk får med pindsvin, er ret unikke.«

Så pindsvinet er villahavens delfin – et symbol på det gode?

»Ja, folk elsker pindsvin. Pindsvinet har altid været beskrevet som et nuttet nyttedyr, som man kan komme tæt på og røre ved.«

Pindsvineunger, der øjensynligt har undgået mødet med robotplæneklipperen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix (arkiv).

Problemet med pindsvins blodige relation til robotplæneklippere opstår, fordi pindsvin i stigende grad søger ind i menneskers haver. Marker sprøjtes, og naturarealer bliver opdyrket, så pindsvinenes naturlige levesteder bliver færre, fortæller Sophie Lund Rasmussen.

Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker

»Vi lever i røvsyge haver med kort græs og fliser, så der ikke er nogen steder, de kan bo.«


Vi bliver stadig flere mennesker, og vi bor tættere og tættere. Er pindsvinet ikke et af de dyr, der må tilpasse sig mennesket og ikke omvendt?

»Sådan er det med alle vilde arter. Vi tager deres habitater, og vi lever i røvsyge haver med kort græs og fliser, så der ikke er nogle steder, de kan bo, eller noget, de kan spise. Det er et spørgsmål om værdier. Har vi lyst til, at vores børnebørn kan møde et pindsvin i haven og have den oplevelse? Men ja, nogle mennesker er ligeglade.«

Sophie Lund Rasmussen arbejder for tiden på at skrive de europæiske pindsvin i mandtal gennem en international pindsvinedatabase. Pindsvineplejere over hele Europa skal registrere alle de pindsvin, de får i pleje, hvilke skader de har, hvad de er syge af, og hvilken behandling de får.

Teknikken

»Når den er etableret, vil man kunne gå ind at se, hvor mange robotplæneklippertilfælde der er tale om, og om pindsvinene overlever og bliver sat ud igen. På den måde kan vi få kvantificeret den reelle sikkerhedsrisiko ved robotplæneklipperne.«

Pindsvineforskeren og hendes kollegers undersøgelse viste konkret, at det er nogle af de tekniske specifikationer for den enkelte robotplæneklipper, der bestemmer, om den opdager et pindsvin eller dræber det.

Maskiner med fleksible knive, der folder sig ind under en beskyttelsesplade, når de rammer noget, der er hårdere end græs, øger sikkerheden for pindsvinene. Hvis robotplæneklipperen har ekstra beskyttelsesplader, såkaldte skidplates, øger det også sikkerheden for pindsvinene, ligesom maskiner med forhjulstræk er sikrere for pindsvinene, fordi de ikke har lige så kraftige motorer.

Næste skridt for Sophie Lund Rasmussen er at få producenter af robotplæneklippere til at gå med til en standardisering med for eksempel et pindsvinemærke, der fortæller, at robotplæneklipperen ikke er til fare for pindsvin.

Således beroliget fremgår det af den banebrydende pindsvineforskning, at der, hvis man kun tæller den kategori med, hvor plæneklipperen rent faktisk skar i pindsvinet, var syv ud af de 18 robotplæneklippere, der ikke skadede pindsvinene.

Sophie Lund Rasmussen har to simple råd til ejere af robotplæneklippere, der ikke vil have pindsvinelig på samvittigheden:

Lad plæneklipperen køre i dagtimerne, da pindsvin er nataktive.

Gå en runde i haven, inden du starter maskinen, for at sikre dig, at ingen dyr, herunder også pindsvin, er i potentiel fare for at blive dræbt eller lemlæstet.