En julidag begyndte DC pludselig at bløde: »Vi mistede et barn, vi troede, vi skulle have«

Spontane aborter forekommer, og de forekommer ofte, og det taget i betragtning fylder de for lidt i vores samtale med hinanden, mener DC. Her er hendes historie.

Hun var slet ikke forberedt, og derfor var chokket tredobbelt, da flere dages blødninger på badeværelset i Aarhus ikke længere kun indeholdt blod.

I toiletpapiret lå pludselig det lille foster, som skulle have været DC og kæresten Rs førstefødte barn.