De Radikale på Frederiksberg spænder ben for Socialdemokratiets hede boligdrøm: »Det tager luften ud af deres ballon«

De Radikale på Frederiksberg vil bevare den kriseramte Frederiksberg Boligfond i sin nuværende form, og det strider med socialdemokratisk drøm om at omdanne fondens boliger til almene. S-spidskandidat mener dog, at det er nødvendigt at holde døren til almene boliger åben, fordi fondens økonomi bløder.

Håret var sat, og tøjet vel nærmest koordineret, da indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og S-spidskandidaten på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, tonede frem på en grøn plæne for at præsentere regeringens boligudspil for Berlingske. Nu møder en specifik del af udspillet, der netop omhandler Frederiksberg, imidlertid modstand fra en nær, politisk ven.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Radikale på Frederiksberg stikker nu en kæp i hjulet på Socialdemokratiets drøm om at omdanne Frederiksberg Boligfond til almene boliger.

For mens S-borgmesterkandidaten Michael Vindfeldt har flirtet gevaldigt med tanken om at sælge fondens 2.400 boliger til et alment boligselskab, vil De Radikale – den tætte samarbejdspartner på Frederiksberg – gå en anden vej.

På baggrund af en økonomisk vurdering fra en ekspert tror De Radikale på, at det er muligt at bevare fonden i sin nuværende form, så den fortsat kan indgå et tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune.

Derfor er det måske ikke nødvendigt at sælge fondens boliger til et alment boligselskab, som Socialdemokratiet på Frederiksberg er fortaler for:

»Det tager luften ud af deres ballon, for Socialdemokratiet har leveret en redningsplan, som de rigtig gerne ser gennemført. Men måske er den slet ikke nødvendig for at redde fonden og boligerne,« siger De Radikales borgmesterkandidat på Frederiksberg, Lone Loklindt, der hverken vil sælge boligerne til »kapitalfonde, pensionskasser eller almene boligselskaber.«

Udmeldingen fra De Radikale kommer få uger efter, at den socialdemokratiske regering præsenterede sit boligudspil, der skal sikre flere billige boliger. Som en central del af udspillet vil regeringen gøre det muligt for almennyttige boligselskaber at opkøbe private ejendomme og private boligkvarterer med en milliardstor fond i ryggen.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) havde blandt andet kig på boligområdet i Den Sønderjyske By, som netop ejes af den kriseramte Frederiksberg Boligfond. Det område bør regeringen imidlertid holde fingrene væk fra, siger De Radikale nu.

Skræmt væk

Selvom De Radikale er kritiske over for den socialdemokratiske løsning, er der enighed om, at fondens nuværende situation kalder på en løsning.

Frederiksberg Boligfond, som er ledet af den konservative kandidat Flemming Brank, døjer med en skrantende økonomi, fordi bestyrelsen har optaget en række dyre swap-lån.

Den økonomiske situation betød, at fonden forsøgte at sælge 300 boliger i Den Sønderjyske By på Frederiksberg til kapitalfonden Blackstone i 2018. Det vakte enorm modstand blandt fondens lejere, der frygtede, at salget ville føre til huslejestigninger.

De hævdede desuden, at et skøde fra 1932 gav dem forkøbsret til lejlighederne og endda til 2,9 millioner kroner, som de ca. 300 lejemål blev solgt for dengang. Lejerne ønskede denne ret håndhævet og hev derfor fonden i retten.

Retssagen endte med at skræmme Blackstone væk, og kapitalfonden undlod at købe boligerne. Retten underkendte senere beboernes påstand om, at boligfonden skulle være forpligtet til at sælge boligerne til beboerne for 2,9 millioner kroner.

Forelsket i den forkerte

Det betyder, at Frederiksberg Boligfond stadig døjer med en skrantende økonomi, og med den nuværende økonomiske situation risikerer fonden at mangle penge til drift allerede til næste år. Den socialdemokratiske medicin er dog ikke nødvendigvis den rette kur, mener De Radikale.

I forbindelse med lanceringen af sit nye udspil har De Radikales Lone Loklindt fået konsulentfirmaet Wismann Property Consult A/S til at udarbejde en vurdering af boligfondens økonomi. I vurderingen peger valuaren Lars Wismann på, at boligerne har en højere handelsværdi end antaget.

Med vurderingen i hånden tør Lone Loklindt godt at arbejde for, at Frederiksberg Boligfond bliver bevaret i sin nuværende form – og altså ikke solgt til et alment boligselskab:

»Den villighed, der er til at sælge til blandt andet den almene sektor, er et udtryk for, at man vil sælge ud af arvesølvet. Nu er det på høje tid, at vi lytter til de mennesker, som siger, at der er en anden udvej,« siger hun.

Lone Loklindt ønsker ikke at sælge ud af »arvesølvet«, som hun selv kalder Frederiksberg Boligfond (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Borgmesterkandidat Lone Loklindt vil have fondens økonomi »endevendt« af en uvildig aktør, så bestyrelsen får et overblik over, hvordan fondens dyre lån kan omlægges. Bestyrelsen kan på den måde undgå at sælge til et alment boligselskab, som ifølge De Radikale er den forkerte løsning:

»Jeg tror faktisk, at Socialdemokratiet har forelsket sig så meget i deres egen redningsplan, at den er blevet vigtigere for dem end at bevare fonden i sin nuværende konstellation.«

Hun understreger, at hun gerne vil opføre almene boliger på Frederiksberg. Ifølge Loklindt er der imidlertid ingen grund til at omdanne fondens boliger til almene, såfremt Frederiksberg Boligfond kan reddes. Hun vil imidlertid gøre det muligt for flere mennesker med lave indkomster at blive anvist til en af fondens boliger. Det kan være sygeplejersken eller politimanden, forklarer hun.

I kødet på K

Med udspillet vil De Radikale desuden ændre ledelsen i fonden, så bestyrelsen kommer til at bestå af folk, der har erfaring med at drive udlejningsejendomme.

Ifølge Lone Loklindt har den nuværende bestyrelse med den konservative frederiksbergpolitiker Flemming Brank i spidsen ikke forvaltet fonden ordentligt.

»Vi skal have undersøgt, om vi ikke kan få en fond med en ordentlig ledelsesstruktur. De Konservative har misforvaltet fonden. Pilen peger alene på De Konservative,« mener hun.

Nikolaj Bøgh fra De Konservative siger, at partiet også vil arbejde for at bevare fonden, som den er. Han erkender desuden, at Flemming Brank har begået fejl, men tager til genmæle på vegne af partikollegaen:

»Man kan ikke bare give Flemming Brank hele skylden. Andre politikere, der sidder i fondens bestyrelse, har også været med til at træffe beslutninger omkring fondens fremtid.«

Nikolaj Bøgh benytter samtidig lejligheden til at rette kritik af Socialdemokratiet. Han mener, at S sår tvivl om fondens fremtid, efter at Michael Vindfeldt (S) har foreslået at omdanne fondens boliger til almene:

»Dermed er der igen skabt en usikkerhed om fondens fremtid.«

Nødvendigt med alternativ plan

Netop Socialdemokratiet på Frederiksberg modtog regeringens forslag om opkøb af fondens boliger med kyshånd. Efter præsentationen af udspillet skrev S-spidskandidaten Michael Vindfeldt på Facebook, at regeringens forslag kan give lejerne i fonden »friheden fra et dårligt konservativt styre.«

På søndag skal han mødes med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og lejere i Frederiksberg Boligfond for at diskutere modellen.

Alligevel siger han nu, at han ikke vil afvise muligheden for at bevare fonden i sin nuværende form. Han mener imidlertid ikke, at tiden er inde til at afvise nogle løsninger på forhånd.

»Jeg har ikke et behov for, at det skal omdannes til almene boliger, men jeg har et behov for at sikre tryghed for fondens 2.400 lejere,« siger Michael Vindfeldt (S) og henviser til fondens skrantende økonomi.

Han mener, at det er nødvendigt at arbejde med en alternativ plan, da han er usikker på, om fonden kan få omlagt sine lån:

»Jeg synes, at begge løsninger er fine, og hvis fonden kan overleve, som den er, vil jeg være glad for det. Men jeg tvivler på, at den økonomiske situation kan løses, og derfor mener jeg, at det er uansvarligt ikke at have flere løsninger på hånden,« siger Michael Vindfeldt og uddyber:

»Jeg ved ikke, om jeg vil lægge mig fast på den ene eller anden løsning. Men i notatet fra ejendomsmægleren ligger der den forudsætning, at man skal tage et kurstab på næsten 800 millioner kroner for at indfri swap-lånene. Det er ret vildt, at man skal bruge 800 millioner på at indfri nogle risikable lån.«

Artiklen er opdateret kl. 10.38 med et citat yderligere fra Michael Vindfeldt (S) om økonomien i boligfonden.