Dansk Industri går nu imod den hårde kritik, der har været af Roskilde Universitet den seneste tid – særligt fra deres egen søsterorganisation, Dansk Erhverv.
Roskilde Universitet er »i krise«. Det er et »fejlslagent universitet«, et »elendigt universitet«.
Sådan har kritikken lydt fra henholdsvis Dansk Erhverv, en leder i nærværende avis og fra dr.scient.pol. Ole P. Kristensen.
Baggrunden er en række data, der blandt andet afslører faldende søgetal, høj dimittendledighed og faldende karaktersnit for dem, universitetet optager. Derudover har Berlingske beskrevet, hvorledes hver fjerde bachelor fra universitetet tager sin kandidat et andet sted, kritik af det faglige miljø samt tal, der viser, at flere end fra noget andet universitet ansættes i klassiske HK-job.
Særligt Dansk Erhverv har været kritiske.
»Hvis man var en virksomhed, der havde et år med et fald på fem procent, mens ens konkurrenter havde en vækst på otte procent, ville jeg synes, det var kritisk. Sammenholdt med en tårnhøj dimittendledighed viser det, at både studerende og erhvervsliv fravælger RUC,« sagde uddannelsespolitisk chef Mads Eriksen hos Dansk Erhverv i sidste uge til Berlingske.
Men kritikken er uberettiget. Det mener Dansk Erhvervs søsterorganisation, Dansk Industri, der er landets største erhvervsorganisation med knap 12.000 medlemsvirksomheder.
»Det er en voldsom konklusion på baggrund af de data. Det bliver trukket for hårdt op,« siger underdirektør i Dansk Industri Mette Fjord.
Hun medgiver, at der er udfordringer på Roskilde Universitet – i særdeleshed med dimittendledigheden – men samlet set er kritikken fra Dansk Erhverv forfejlet, mener hun.
Hun mener, at det er forkert at kalde RUC for et universitet i krise på baggrund af de enkelte datapunkter, der ifølge hende ikke viser voldsomme tendenser eller udsving.
Mette Fjord har gennemgået de tal, der har ført til den kradse kritik.
Vedrørende faldet i søgninger på første prioritet henviser hun til, at søgningen grundet flere søgninger på anden prioritet samlet er steget med fem procent, og at optaget er uændret, ligesom de fem procents fald reelt dækker over 89 færre ansøgere. Hun medgiver, at søgetallet på første prioritet er steget på de øvrige syv danske universiteter, men »ikke voldsomt meget«. Eksempelvis er søgetallet på CBS blot steget tre procent, fremhæver Mette Fjord.
Om det faldende adgangssnit på RUC, herunder på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, hvor det adgangsgivende karaktersnit er 4,5, siger Mette Fjord:
»På 14 af 19 civilingeniøruddannelser på DTU blev alle optaget. På fysik på Aarhus Universitet er der frit optag. Jeg tror ikke, at folk på den baggrund tænker, at de uddannelser er i dyb krise. Det er en fejlslutning at sige, at hvis der er lav adgangskvotient, er det en dårlig uddannelse.«
Vedrørende den omvendte sammenhæng mellem frafald og snit på RUC påpeger Mette Fjord, at der er tale om fem år gamle tal. Den store udfordring for RUC er dimittendledigheden, siger hun.
»Det handler nok om, at man har kunnet bygge sin egen uddannelse. Det sætter de nu ind over for med kandidatreform, så man ikke længere har frit valg. Det skulle man have kigget på noget før,« siger Mette Fjord.
Hun mener dog, at kandidatreformen viser, at RUC er i gang med at gøre noget ved udfordringerne med den store ledighed, hvorfor kritikken fra Dansk Erhverv »ikke er hensigtsmæssig«.
Vedrørende det faktum, at flere med en bachelorgrad tager sin kandidat andetsteds end på noget andet universitet i Danmark, medgiver Mette Fjord, at der er tale om en udfordring, men henviser til universitetets kandidatreform og øvrige tiltag som kompetenceafklaringsforløb for de studerende.
Danmarks virksomheder er dybt afhængige af, at vores uddannelsesinstitutioner leverer så kvalificeret arbejdskraft som muligt. Vi er på vores medlemmers vegne bekymrede over tilstanden på RUC.Mads Eriksen, uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv
I kalder kritikken uberettiget på baggrund af de data, Dansk Erhverv benytter. Har I tal, der viser, at RUC klarer sig bedst?
»Nej, men jeg synes ikke, man kan træffe den konklusion, som Dansk Erhverv gør, ud fra de tal. Jeg synes, det er for tyndt et grundlag. Jeg er ikke uenig i, at der er forbedringsmuligheder på RUC. Men jeg er ikke enig i, at de er i krise. Det synes jeg er uberettiget.«
Dansk Erhverv fastholder kritikken af Roskilde Universitet.
»Danmarks virksomheder er dybt afhængige af, at vores uddannelsesinstitutioner leverer så kvalificeret arbejdskraft som muligt. Vi er på vores medlemmers vegne bekymrede over tilstanden på RUC,« siger Mads Eriksen, uddannelsespolitisk chef.
»I forhold til landets øvrige universiteter har RUC de dårligste resultater på en række parametre. RUC har den højeste dimittendledighed, det laveste samlede gennemsnit, de dårligste studenterevalueringer, den laveste udvikling i søgningen siden finanskrisen, 28 procent vælger at tage deres kandidatgrad på et andet universitet, og hver tredje arbejder i typiske HK-job. Alt i alt synes jeg, at det er fair at tale om en krise,« siger han.
Roskilde Universitets rektor har flere gange afvist al snak om krise på universitetet, men har medgivet udfordringer med dimittendledighed.
»Vi bliver kritiseret for noget, vi allerede arbejder med,« har rektor Hanne Leth Andersen sagt til Berlingske.
