Hun medgiver, at der er udfordringer. Erkender, at dimittendledigheden er for høj, at for mange bachelordimittender søger væk for at tage kandidatuddannelsen et andet sted.

Alligevel har de seneste ugers hårde kritik overrasket Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC):

»Vi bliver kritiseret for noget, vi allerede arbejder med,« siger hun.

Universitetet har de seneste uger været under beskydning. Data for dimittendledighed, søgetal og frafald blandt visse studerende har fået Dansk Erhverv til at betegne universitetet som en uddannelsesinstitution i »faglig krise«.

Og det er ikke første gang, at Roskilde Universitet er til heftig debat.

»Marxistisk missionsanstalt«

Universitet blev oprettet i 1972 som et alternativ til de traditionelle universiteter og var flere gange i sine tidlige år truet af lukning. Skolens første rektor, den senere socialdemokratiske minister Erling Olsen, kaldte skolen en »marxistisk missionsanstalt«.

Senere udviklede RUC sig dog til en populær institution i erhvervslivet. I 1988 lød en overskrift i Politiken »RUC er bedst« med afsæt i en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

I dag er dimittendledigheden den højeste blandt universiteterne i Danmark.

Berlingske har i et interview bedt rektor Hanne Leth Andersen forholde sig til tallene, til kritikken og til RUCs rolle i forhold til det øvrige samfund.

»Vi uddanner vores studerende til at kunne forholde sig selvstændigt, samarbejdende, kritisk og analytisk til virkelige problemer. Vi skal udvikle innovative arbejdsformer, der flytter samfundet fremad – og det skal blandt andet ske via virksomhederne,« siger hun.

Det er hendes ambition som rektor at »professionalisere projektarbejdet« – den gruppearbejdsform som RUC i særlig grad benytter sig af.

Og så arbejder rektoren på at ændre offentlighedens billede af RUC.

»Der synes at være et tilbagefald lige nu. Nogle kritiserer os for noget, vi allerede arbejder med eller for længst har ændret. Men jeg hører også erhvervslivet sige, at vi har flyttet os de senere år.«

Du taler om, at I skal gøre studerende klar til virksomhederne. Så må denne kritik fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv også ramme særligt hårdt?

»Den overrasker mig, fordi vi samarbejder med dem i forvejen. Jeg opfatter det dog som en opfordring til mere samarbejde, og det er også det, vi ønsker,« siger rektoren.

Kandidatreform

Roskilde Universitet har som det eneste universitet fået færre førsteprioritetsansøgninger, end universitetet modtog i fjor. Således har fem procent færre søgt om optag på universitetet som førsteprioritet. Omvendt fremhæver universitet, at syv procent flere har søgt om optag på RUC som anden prioritet.

»Hvis man ser på RUC over de seneste fem år, har vi en stabil søgning,« siger Hanne Leth Andersen.

Knap hver tredje bachelor (28 procent, red.) fra RUC tager deres kandidat på et andet universitet mod under fem procent fra KU, DTU og CBS. Vækker det bekymring?

»Jo. Det er også derfor, vi har taget fat på en kandidatreform,« siger hun.

Hvorfor søger så mange væk?

»Vores fortolkning er, at kandidaterne fra RUC får en for uklar profil. Det er spændende, at man kan vælge så frit inden for RUCs fag, men det skaber en uklarhed i en tid, hvor der er mere rift om arbejdspladserne. Det er sværere for vores kandidater at oversætte deres kompetencer,« siger Hanne Leth Andersen.

Universitets kandidatreform betyder, at der går fra at være i omegnen af 155 kandidatuddannelser til omkring 30, som er sammensat af universitet selv. Eksempelvis vil man ikke længere kunne vælge sammensætninger som samfundsvidenskab og historie eller virksomhedsstudier og performancedesign.

RUC er det eneste universitet, hvor der er større førsteårsfrafald blandt studerende med et adgangssnit på 10 end blandt dem med et gennemsnit på 4, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Er det problematisk?

»Vi tager det alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at vi professionaliserer projektarbejdet. Det skal nødigt være, fordi folk synes, at gruppearbejdet ikke fungerer godt, at de falder fra.«

Det adgangsgivende karaktergennemsnit på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse er faldet til 4,5, ligesom der er færre studerende med gennemsnit mellem 9 og 12 på RUC end på øvrige universiteter. Er RUC blevet et universitet for studerende, der kun lige akkurat klarer sig igennem gymnasiet?

»Det er den sidste optagne, der har 4,5 i snit. Vi har hele spektret af studerende, og mediankarakteren for alle på den uddannelse ligger på 7,2. Der er også mange andre uddannelser rundt omkring med frit optag,« siger Hanne Leth Andersen.

Rektoren mener dog, at man netop på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse formentlig vil indføre et adgangskrav, således man skal have et karaktersnit på eksempelvis syv for at komme ind via kvote et.

Bevidste om udfordring

Adspurgt til den høje dimittendledighed sagde rektoren søndag til Berlingske:

»Hvis man sammenligner med relevante uddannelser på tværs af universiteter, så er det ret parallelt.«

For kandidater fra 2017 fra den samfundsvidenskabelige linje er dimittendledigheden omkring 15 procent på RUC mod cirka fem procent på KU. Tyder det ikke på, at kandidaterne også er mere ledige på sammenlignelige uddannelser?

»På samfundsvidenskab er vi bevidste om udfordringen. Derfor har vi også gennem de seneste fem år dimensioneret, så vi optager færre. Vi har skærpet profilen og fået mere kvantitativ metode ind. Vi kan godt se, hvor der er udfordringer. Dem arbejder vi med.«

I en måling på tværs af universiteter bedømmer studerende på RUC det faglige miljø dårligere end studerende på landets øvrige universiteter, viser data fra Uddannelseszoom, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. Det er altså endnu et forhold i en række, hvor Roskilde Universitet tilsyneladende halter efter.

Adspurgt til, hvorvidt der findes data, hvor RUC gør sig positivt bemærket, henviser universitetet blandt andet til en rapport fra 2017 fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor RUCs humanister ligger i top, når det gælder dimittendernes arbejdsmarkedsparathed, samt til en rapport udarbejdet fra 2015 af DAMVAD for Roskilde Universitet, der viser, at RUC-kandidater har den højeste månedsløn blandt nyuddannede kandidater fra humaniora på tværs af universiteter - og næsthøjest på naturvidenskab.