Allerede i dag kæmper hovedstadens offentlige sektor med at få særligt pædagog- og lærerstillingerne besat. Således blev kun halvdelen af de 1.100 opslåede pædagogstillinger i hovedstaden besat i 2020.
Det betyder, at flere børn møder ufaglært personale i børnehaven eller vuggestuen, og fremover vil den tendens udelukkende forstærkes, viser en ny analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics.
Analysen viser, at Danmark i 2030 vil mangle over 35.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, og at Øresundsregionen alene vil have et uopfyldt behov for 10.000 af dem.
Ifølge rektoren for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, kan konsekvenserne ved ikke at få vendt den udvikling hurtigt blive ubehageligt konkrete.
Hovedstadsområdets problemer er en kombination af stigende børnetal og flere ældre, samtidig med at færre unge uddannelsessøgende vælger at søge ind på en professionsbacheloruddannelse.Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole
»Det er en tikkende bombe under hovedstadsområdets velfærdsinstitutioner, og det vil betyde ringere fælles velfærd. Flere vikarer i skolerne, alt for få uddannede i børnehaver og vuggestuer, færre sygeplejersker til at sikre ordentlig og patientsikker behandling. Det er der, vi er på vej hen,« siger Stefan Hermann i en pressemeddelelse.
Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at hovedstadsregionen i 2030 vil have omtrent 43.000 flere borgere over 80 år, mens der forventes cirka 20.000 flere børn i alderen 0-6 år.
Tomme studiepladser
Sammenholder man de befolkningsfremskrivninger med antallet af unge, der søger ind på professionsbacheloruddannelser, bliver det tydeligt, at man skal gøre det mere attraktivt at søge ind i velfærdsbranchen, mener Stefan Hermann.
»Hovedstadsområdets problemer er en kombination af stigende børnetal og flere ældre, samtidig med at færre unge uddannelsessøgende vælger at søge ind på en professionsbacheloruddannelse,« siger han i pressemeddelelsen.
De senere år har særligt lærer- og pædagoguddannelserne ifølge Stefan Hermann haft »uhyre mange« ledige studiepladser. Ifølge ham skyldes det ikke, at politikerne decideret har glemt velfærdsuddannelserne, men alligevel efterlyser han fokus på bedre arbejdsvilkår og bedre muligheder for at udvikle sig selv og sin karriere inden for fagene.