Marie Troelsen var som sædvanlig på vej fra sit hjem i København til sit arbejde på Malmø Opera, da hun for nylig blev tilbageholdt på en togstation af svensk grænsepoliti. Sundhed.dk var nede, og hun kunne således ikke vise det coronapas, der var nødvendigt for at passere grænsen.
»Jeg blev hevet ud af toget, de tog mit pas fra mig, og jeg følte mig som en kriminel. De sagde, at de skulle bruge mit pas til min sag. Pludselig var jeg bare en sag,« siger Marie Troelsen.