Coronababyboom landet over – i Furesø Kommune har de fået 48 procent flere børn i begyndelsen af 2021

Første kvartal i 2021 har budt på flere fødsler end sædvanligt, og særligt marts skiller sig ud med hele 7,2 procent flere nyfødte. En adfærdsforsker peger på, at det givetvis har betydet noget, at coronakrisen har spærret mange folk inde sammen. »Vi snakkede allerede for et år siden om, at det nok ville ske,« siger han.

Der er født flere børn i første kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Ser vi et coronababyboom? Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Selvom mange jævnligt klager over at coronaepidemien mere eller mindre har holdt dem inden for hjemmets fire vægge i længere perioder af gangen, tyder noget på, at det ikke er alle, der har haft det lige kedeligt under nedlukningerne.

I hvert fald viser nye tal fra Danmarks Statistik, at der i mange af landets kommuner i første kvartal af 2021 er født markant flere børn, end det var tilfældet i første kvartal af 2020.

På landsplan er stigningen på 3,4 procent for kvartalet i forhold til sidste år. Sammenligner man fødselstallet med første kvartal i 2018 og 2019, er der ligeledes tale om en stigning.

Nogle af de største procentvise stigninger i antallet af nyfødte børn finder man i kommunerne Tårnby, Furesø og Bornholm, hvor stigningen er henholdsvis 45 procent, 48 procent og 50 procent.

Egentligt er den store procentvise højdespringer Læsø Kommune, hvor der er født hele 67 procent flere børn. Det svarer imidlertid kun til en stigning fra tre nyfødte på Læsø i første kvartal 2020 til fem i første kvartal 2021.

Glemmer travlheden

Ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, RUC, skal man være påpasselig med at konkludere for bastant på grundene til, at danskerne har fået flere børn. Han nævner dog, at »vi snakkede allerede for et år siden om, at det nok ville ske.«

»Der var nogle tal i starten af coronakrisen, som tydede på, at folk søgte enormt meget på porno, og der var nogle tal, som tydede på, at folk gik mere i seng sammen,« siger Pelle Guldborg Andersen.

Han siger dog, at der endnu ikke findes håndfast adfærdsdata, der kan forklare stigningen i antallet af nyfødte.

»Måske har nogen tænkt, at de gerne ville have, at deres familie skulle spille en større rolle i deres liv. Måske blev de inspireret af situationen til at få nogle flere børn. Måske har andre tænkt, at de alligevel skulle have børn, og i en periode har de jo haft tiden,« siger adfærdsforskeren.

I forbindelse med sidstnævnte grund peger han på en generel tendens, som kan have spillet ind på midlertidigt hjemmegående pars lyst til at få børn.

»Mange har en tendens til at tro, at fremtiden bliver nogenlunde som nutiden. Så hvis man under nedlukningen overvejede, om man skulle have et barn, fordi man havde tiden til det på det tidspunkt, har man måske glemt, at man plejer at halse rundt på arbejde hele dagen,« siger Pelle Guldborg Andersen.