Kim Nielsen har travlt, rigtigt travlt. Han har tydeligt kunnet mærke det byggeboom, der har ramt danskerne i løbet af coronakrisen. I stedet for ferie i de varme lande har mange været i haven og lagt planer om at få bygget den terrasse, de så længe har snakket om. Det er her, Kim Nielsens brolæggerfirma, Brolæggerjyden, kommer ind i billedet.
Brolæggerjyden ligger i Tune i udkanten af Roskilde, men Kim Nielsen arbejder på hele Sjælland, og han har haft svært ved at følge med de mange opgaver, der er kommet ind de seneste måneder.