Cecilia Bang havde netop været oppe og se til sin hest i Græsted, da uheldet skete. Hun var ikke nået langt, kørte stadig på de små veje i den lille, nordsjællandske by, da den første bil kom susende imod hende.
Bilen, der kørte dobbelt så hurtigt som hende selv, drejede ud i modsatte vejbane for at overhale hende, netop som en modkørende bil kom til syne rundt om hjørnet. Cecilia Bang skyndte sig at bremse, så de to biler ikke kolliderede, og nåede lige at drage et lettelsens suk over at have undgået et uheld, da hun kiggede i bakspejlet og så, at det ikke var overstået.