Bilister bosat i hovedstadsområdet skal i fremtiden kunne slippe for Indre Bys trafikmylder ved at betale en vejafgift og i stedet køre i en havnetunnel.
Sådan lød et af punkterne i den principaftale, som regeringen og overborgmester i København Frank Jensen (S) fredag præsenterede for den fremmødte presse.
Havnetunnelen, også kendt som en ny østlig ringvej, skal efter hensigten lede en del af biltrafikken uden om Indre København, så trængslen og miljøbelastningen i byen bliver mindre, og så skal den finansieres ved brugerbetaling.
Hvordan det skal ske, og hvad det skal koste, er ikke konkretiseret nærmere, og derfor er det uklart, om eksempelvis pendlere skal betale, hver gang de kører frem og tilbage på strækningen i bil.
Ifølge bilisternes organisation, FDM, er der ved tidligere lejligheder blevet talt om vejafgifter i størrelsesordenen 5-15 kroner for at benytte havnetunnelen, så hvis ikke regeringen barsler med en særlig pendlerordning, vil en bilist, som benytter havnetunnelen til og fra job hver dag, principielt skulle finde op mod 600 kr. ekstra i sit budget hver måned – svarende til 7.200 kr. årligt.
Hvor skal regningen havne
Det vil især ramme pendlernes lommer, og de kommer blandt andet kørende fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Her er borgmester Sofia Osmani (K) helst fri for brugerbetaling, fortæller hun til Berlingske:
»Grundlæggende synes jeg, at vi betaler til vores veje over vores skatter, og derfor er det mærkeligt med brugerbetaling på en enkelt lille vejstrækning,« siger den konservative borgmester.
Alligevel mener hun, at trafiksituationen i hovedstadsområdet kalder på en løsning, og hvis en havnetunnel er svaret, er hun villig til at se konstruktivt på brugerbetaling i en havnetunnel:
»Hvis borgerne får en væsentlig kortere rejsetid, kan det hurtigt være de 600 kroner værd,« siger Sofia Osmani, som imidlertid mangler flere oplysninger om projektet, før hun vil tage endeligt stilling.
Borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), sidder også med ubesvarede spørgsmål, og de er af mere principiel karakter.
Den mangeårige konservative borgmester efterlyser principper for, hvornår regningen for et infrastrukturprojekt havner hos henholdsvis stat, kommune eller borger.
»Er det projektets størrelse, der afgør det? Er det antallet af brugere, man kigger på? Eller er det noget helt andet? Jeg vil gerne se nogle klare principper,« siger Hans Toft, som for eksempel savner svar på, hvorfor der kommer brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund og på en ny havnetunnel i København, mens nye broer og motorveje andre steder i landet bliver finansieret af staten.
»Jeg synes i foruroligende grad, at der er en tendens til at sige brugerbetaling, når man vil have et stort projekt, som ingen vil betale for. Det gælder ikke mindst i en valgkamp, og det er så den situation, vi står i nu. Stort projekt, staten vil ikke betale, København vil ikke betale, og så finder man nøgleordet, der hedder brugerbetaling,« siger Hans Toft.
Borgeren må prioritere sin færd
Den socialdemokratiske borgmester i Helsingør Kommune, Henrik Møller, (kommunens konservative borgmester Henriette Kiær er på barsel, red.) medgiver, at brugerbetaling i en eventuel havnetunnel er en ekstra skat, borgeren bliver pålagt.
Alligevel vurderer han, at den er et vilkår, for at få projektet til at lykkes og fremkommeligheden forbedret.
»Det er måske ikke retfærdigt, men der er stadig den mulighed, at man kan køre den anden vej. Det er en prioritering, den enkelte må foretage. Der er da ingen tvivl om, at jeg helst havde set, at brugerbetaling ikke indgik,« lyder det.
Borgmester i Allerød Kommune, Karsten Längerich (V) mener, at et prisniveau på 5 til 15 kroner pr. gennemkørsel er til at arbejde med.
»Så længe det er i det prisniveau, så ser jeg ikke noget problem. Det er klart, at hvis det bliver signifikant dyrere, så er det noget andet,« siger han.
Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), er på linje med sine borgmesterkollegaer og klar til at blåstemple havnetunnelens brugerbetaling, hvis den betyder en ny, effektiv vej ind til København.
»Alle tiltag om at få lavet ekstra veje og mere infrastruktur ser vi positivt på, og hvis finansieringen udelukkende kan ske via brugerbetaling, så må vi fra Hørsholms side acceptere det,« siger han.
