Borgmester burde tale om politik, men bruger nu alle kræfter på at undskylde for skideballer, gråd og manglende julekort

Ti siders anklager om krænkelser, ulovligheder og løgne var et frontalangreb på borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard fra hendes medarbejdere. Hun erkender nu, at der er hold i flere af anklagerne. Sagen svækker en i forvejen presset og nyvalgt borgmester og ligner et uholdbart fundament for fire års embede på rådhuset.

Valgplakat for Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre. Hun fik et skidt kommunalvalg i november og er siden røget i strid med 2.000 medarbejdere i sin beskæftigelses- og integrationsforvaltning. Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix (arkiv)

Først var der et åbent protestbrev skrevet på vegne af 2.000 medarbejdere i forvaltningen. Siden modtog Borgerrådgiveren – Københavns Kommunes svar på en ombudsmand – et ti sider langt brev, skrevet »ud fra vidnesbyrd fra et stort antal medarbejdere«, der anklagede beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) for opsigtsvækkende handlinger:

Krænkende adfærd.