Bliver kaldt »ulykkeligt«: Ukrainske flygtninge risikerer at få frataget alle deres kæledyr

I København er det så svært at finde midlertidige boliger til ukrainske flygtninge, at kommunen overvejer at bede dem om at vinke farvel til deres kæledyr. Politiker kan ikke afvise, at det kan føre til aflivninger.

Ukrainske flygtninge med kæledyr ved den polsk-ukrainske grænse fotograferet få måneder efter den russiske invasion i 2022. Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Med de mange flygtninge fra Ukraine til Danmark følger kæledyr, og alene i København er der i dag omkring 100 kæledyr indkvarteret i midlertidige boliger sammen med deres ukrainske ejere.

Men i København er der som beskrevet i Berlingske efterhånden så store problemer med at finde midlertidige boliger til de flere tusinde ukrainske flygtninge, at kommunen nu kan se sig nødsaget til at forbyde hunde, katte og andre kæledyr i de midlertidige boliger.