Hvad der begyndte som en debat om morgensang er løbet helt af sporet på Københavns Rådhus.
Nye Borgerliges mand i Borgerrepræsentationen, Niels Peder Ravn, går på Twitter efter sin 27-årige radikale kollega Emil Sloth Andersens alder.
Bemærkningerne falder til et opslag, hvori Andersen stiller sig imod Nye Borgerliges forslag om at indføre obligatorisk morgensang i de københavnske folkeskoler.
Hertil skriver Ravn, at det er »stærkt bekymrende«, at Andersen overhovedet sidder i Børne- og Ungdomsudvalget.
»Du, hvis eneste erfaring med området er, at du selv har været barn for ikke så længe siden. Det er virkelig bekymrende,« skriver Niels Peder Ravn i et tweet og fortsætter:
»Føler du dig krænket over, at en voksen mand betvivler, hvor mentalt og empirisk beredt, du er på at medforvalte københavnernes liv og hverdag? Jamen, lille ven dog. Jeg tror faktisk, det er borgerne, som skulle være bekymrede.«
Der er ifølge Emil Sloth Andersen tale om »en udemokratisk nedlukning af debatten«.
»Det er enormt ærgerligt, at han tager en ellers udmærket debat om sang i folkeskolen og får det til at handle om min alder. Det kunne han gøre i enhver diskussion, uanset hvor godt jeg ellers skulle argumentere. Det tror jeg ikke er sundt for demokratiet.«
»Forholdsvis krænkelsesparat«
Ifølge Niels Peder Ravn sætter Emil Sloth Andersen sin »røv i klaskehøjde«, når han henviser til, at Danmarks Lærerforening i København er imod obligatorisk morgensang.
Selv, fortæller Nye Borgerlige-medlemmet, har han fem børn og en kone, som er folkeskolelærer.
»Jeg er mere tryg ved, at folk, som forvalter et samfundsområde, rent faktisk har erfaring på det pågældende område,« siger Niels Peder Ravn.
»Og så tillader jeg mig at tvivle på, at Emil i sin egenskab af at være 27 år gammel har så vanvittig meget erfaring med at sende børn i institution eller skole. Og så gør jeg det måske i en lidt frisk tone.«
Mener du, at fordi du er gift med en skolelærer, så giver det dig større indsigt end Danmarks Lærerforening?
»Det giver mig større indsigt i, hvad der sker på gulvet, upåvirket af den venstreorienterede politiske agenda, som Københavns Lærerforening tydeligvis repræsenterer. Så ja, det påstår jeg rent faktisk.«
Kan du forstå, at Emil Sloth Andersen mener, at man kan afspore enhver debat om et hvilket som helst emne ved at få det til at handle om hans alder – ikke hans argumenter?
»Nej, det kan jeg faktisk ikke forstå. Jeg kan forstå, at Emil er forholdsvis krænkelsesparat.«
Er det i orden at kalde ham for lille ven?
»Jeg må da vel have lov til at udvise en lille smule omsorg for mine mere skrøbelige kolleger i Borgerrepræsentationen.«
Emil Sloth Andersen har, udover at have gået i skole og på universitetet, været aktiv indenfor ungdomspolitik, arbejdet som lærervikar og arbejder nu for Europabevægelsen. Niels Peder Ravn medgiver, at hans erfaring som lærervikar tæller.
Er det så ikke forkert at sige, at han ingen erfaring har?
»Jeg er ikke sikker på, at det kvalificerer ham til den her debat.«
Indlysende forskel
Det er ikke første gang, Nye Borgerliges forslag om obligatorisk morgensang er resulteret i ophedet debat.
For godt en uge siden fik en kommentar fra Enhedslistens gruppeformand i København, Bente Møller, Niels Peder Ravn op af stolen.
»Måske skulle vi overveje at tie de tåbelige forslag fra enmandsgruppen ihjel og bare stemme imod,« skrev Bente Møller i en Facebook-kommentar, hun sidenhen i Berlingske har undskyldt for.
Den indstilling var ifølge Niels Peder Ravn et demokratisk problem.
»Jeg repræsenterer rent faktisk de københavnere, der har stemt på mig og Nye Borgerlige, og jeg er derfor på mange måder rystet, da det ikke kan have sin rigtighed, at hun foreslår at lukke munden på mig ved at foreslå at tie mine forslag ihjel,« sagde han dengang til KøbenhavnLiv.
»Bente Møller prøver at slukke for min mikrofon. Det er en helt anden historie,« siger Niels Peder Ravn nu.
Emil Sloth Andersen repræsenterer vel også de københavnere, der har stemt på ham. Har de valgt forkert?
»Nej. Det er ikke det, jeg taler om. Men der er den indlysende forskel, at jeg er dobbelt så gammel som ham. Jeg tror, at jeg har en del mere erfaring på området, end Emil har, alene fordi jeg er voksen.«
Hvorfor er det »stærkt bekymrende«, at han sidder i Børne- og Ungdomsudvalget?
»Det er utroligt bekymrende, at der sidder folk, som forvalter den virkelige verden, som aldrig nogensinde har været ude i den.«
I Kerteminde Byråd blev Malte Jäger fra Nye Borgerlige sidste år valgt ind som 19-årig. I Mariagerfjord sidder Emma Houe Mølgaard på 27 år i byrådet for Nye Borgerlige. Er det også stærkt bekymrende?
»Nej, hør her. Malte gør det drøngodt derovre. Han gør lidt det samme som mig og siger tingene ligeud. Jeg vil ikke helt drage den parallel.«
Men hvis det er bekymrende, at der sidder politikere, som forvalter den virkelige verden, som aldrig har været ude i den, gælder det så ikke for en 19-årig?
»Så vidt jeg ved, er Malte i dén grad ude i den virkelige verden. Men det her handler ikke om Malte. Det handler om Emil.«
En tand bitter
Ifølge Emil Sloth Andersen er bred repræsentation en styrke i Borgerrepræsentationen.
»Vi sidder mange unge, som man længe har kaldt på i politik. Det er sådan set vælgernes ønske, at vi er her,« siger han.
»Man skal absolut ikke negligere erfaring. Men man skal passe på med at blive stædig og resistent mod at få nye erfaringer. Jeg kan kompensere ved at lytte til eksempelvis Danmarks Lærerforening og ved at arbejde ekstra hårdt Det er den vej, jeg har tænkt mig at gå.«
R-medlemmet har nu inviteret Niels Peder Ravn på en kop kaffe.
»Den bliver nok for os begge en tand bitter, men jeg tror på samtalen, og at vi lytter til hinanden,« siger Emil Sloth Andersen.
Niels Peder Ravn selv er godt klar over, at han »kommer buldrende ind i Borgerrepræsentationen.«
»Det skal de måske til at vænne sig til. Jeg kommer i hvert fald ikke til at skrue ned for charmen.«
