Klaphatte, Dannebrog og fadøl. Man kunne tro, at man stod i Parken til en fodboldlandskamp. Men det er ikke tilfældet. Her i Royal Arena er 12.000 publikummer badet i lilla lys til computer-fest.
Lyden af skudsalver brager ud i det enorme lokale, hvor stemningen er fuldkommen afhængig af, om det danske Counter-Strike-hold »Astralis« klarer sig godt. Det overvældede publikum skiftevis står op, sidder tilbagelænet - eller helt foroverbøjet med hænderne for ansigtet, hvis det er ved at gå galt for holdet.
Årets BLAST Pro Series bliver afholdt i Royal Arena i København denne weekend. Det er en e-sport-turnering i computerspillet »Counter Strike«, der er vundet kraftigt frem som professionel sportsgren. I weekendens turnering er der 250.000 dollar på højkant for de unge mænd bag computerskærmene.
»Counter Strike« er et online skydespil, hvor man er to hold af fem personer mod hinanden. Spillet er fra 2000, men det er særligt de seneste år, spillet er vokset i popularitet. Selvom det har været et populært computerspil længe, har e-sporten betydet meget for udbredelsen af »Counter Strike«. Fra 2016-2018 oplevede firmaet bag spillet en syvdobling i omsætningen.
Populære gamer-navne
Ved lørdagens arrangement var der ingen tvivl om, hvem der var publikums favoritter: Astralis.
Det danske »Counter Strike«-hold Astralis består af spillerne »magisk«, »XYP9X«, »gla1ve«, »device« og »dupreeh« - eller Andreas Højsleth, Emil Reif, Peter Rasmussen, Nicolai Reedtz og Lukas Rossander, hvis man bruger deres borgerlige navne. Det er der dog ingen, der har gjort ved turneringen i dag. Deres »gamer-navne« pryder størstedelen af de skulderblade, der er til stede i arenaen. Store som små.
En større drengegruppe har ens »King Gla1ve«-T-shirts på. Drengene står mere op, end de sidder ned. De bider negle, når det er spændende - og når Astralis er under pres, skiftes de til at holde sig for øjnene og så kigge alligevel. Når Astralis vinder en runde, springer drengene op med armene i vejret.
Når den mest impulsive iver har lagt sig, går de over til at synge »Hey baby, I wanna know, if you’d be my girl«.
Statsministeren åbnede ballet
Hypen var total ved arrangementets begyndelse, og statsminister Lars Løkke Rasmussen var med til at skyde festen i gang.
»I har trænet i årevis for at nå hertil. Og gennem tiden har I nok skulle forklare jer selv mere end en gang for at overbevise folk om, at I ikke har spildt jeres tid. Nu må den tid være ovre,« sagde Lars Løkke Rasmussen anerkendende og fortsatte:
»For I er sportsmænd! I er sportsmænd, der har fulgt jeres drømme. I bruger jeres talent. I er e-gaming-pionærer.«
Med de ord brød arenaen ud i klapsalver. Dannebrog viftedes flere steder i arenaen, og statsministeren forlod atter scenen. Kort, men godt.
Håb om en high five
Dørene åbnede en time før, arrangementet skulle gå i gang. Hurtigt stimlede en gruppe unge - primært mænd - sammen foran Astralis’ computere. I håb om at få en high five, når holdet kom ind.
Her stod også Michael Just Andersen og hans søn Samuel på 11 år. De var taget fra Taastrup ind til København for at opleve en »Counter Strike«-turnering live. Samuel har tidligere fulgt med hjemmefra på computeren, og for fire uger siden købte far og søn billetter til Royal Arena. Derfra har Samuel talt dagene ned.
Både Michael og Samuel spiller selv »Counter Strike« derhjemme. Deres egen vurdering er, at Samuel er den bedste af de to, selvom Michael har spillet siden begyndelsen af 00erne, og Samuel først er kommet med for omkring fire år siden. Han sad på sin fars skød, da han spillede.
Samuel har et skilt med, hvor der står »Device«. Det er ikke hans yndslingsspiller på Astralis, men fordi Samuel og Device spiller med det samme våben, er det ham, Samuel har valgt at skrive på skiltet.
Spørger man 11-årige Samuel, hvad han har glædet sig mest til, er svaret klart:
»At Astralis vinder.«
Han havde ro i stemmen og is i maven, da han sagde det. Sådan virkede mange af de andre tusinde publikummer i salen også til at have det, inden turneringen gik i gang.
Efter en uventet følelsesmæssig rutsjetur efter Astralis’ første to kampe, var det dog tydeligt, at de ikke gik hjem som vindere af turneringen.
