I dagens »Lyt til Berlingske« kan du høre om en amerikansk topdiplomat, der ikke vidste, hvornår Ukraine-krigen begyndte, om danske soldater, der overvejer at forlade Forsvaret på grund af pinligt lav løn, og om en restaurant, hvor 1990ernes ikoniske retter genopstår side om side med et autentisk spansk mormorkøkken.

Det er international kommentator Birgitte Borup, der har udvalgt dagens historier.

Lyt til Berlingske

Trumps fredsudsending afslørede chokerende uvidenhed om Ukraine, danske soldater får en pinligt lav løn, og 1990ernes nostalgi blomstrer på Østerbro. Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske. Vært: Birgitte Borup Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen Producer: Frederik Riis-Jacobsen

Uvidenhed i forhandlingslokalet

Steve Witkoff ved en del om ejendomshandel og golfspil. Men hvad ved Trumps gamle golfmakker egentlig om krigen i Ukraine? 

Ikke ret meget, tyder det på, da han på et møde i Davos afslørede sin omfangsrige uvidenhed om krigens detaljer. Og det bekymrer ukrainerne, nu hvor Witkoff sidder for enden af bordet i fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.

Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, afdækker, hvordan denne uvidenhed spiller direkte ind i Putins strategi. 

Lyt eller læs analysen her

Danske soldater får pinligt lav løn

Vi kan ikke opruste uden mandskab. Og mandskab skal have en løn, de kan leve for.

Så når regeringen foreslår en lønstigning på 1.000 kroner, er det »simpelthen til grin« og en hån af soldaterne, lyder det fra lederskribent Amalie Lyhne.

Lyt eller læs lederen her

Spansk mormornostalgi på tallerkenen

1990erne er genopstået på Østerbro til madanmelder Søren Franks store begejstring.

Veterankokken Morten Bech Køster serverer sine ikoniske retter som MacKøster og Hummer Tiger Lee side om side med autentisk spansk mormormad, og resultatet er overraskende vellykket.

Lyt eller læs madanmeldelsen her