Ymer, bevare mig! Sikke en velskrevet og skøn boble af eventyr og stærke kvinder

AOK
Litteratur
Anmeldelse

<b>Boganmeldelse:</b> Anne-Marie Vedsø Olesen har med »Vølvens vej – Snehild« fyldt den lystigt boblende heksegryde med myter, jætter og magi og fremtryllet en fængende, velskrevet sagnfortælling.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når virkeligheden indimellem bliver for voldsom, kan der være god brug for sagnomspundne fortællinger med mytologi, mystik og magiske skabninger som fælles grundelementer. Dramaer, hvor courage og kampgejst er nøgleord, hvor der kæmpes for frihed, sandhed og den store kærlighed, og hvor der synes at være en forklaring på det meste.

Den slags er der også masser af i Anne-Marie Vedsø Olesens »Vølvens vej« med undertitlen »Snehild«, en på mange måder klassisk mytologisk fantasyroman. Men hvor heltene i andre historier ofte er muskuløse mandlige krigere, har Vedsø Olesen sat stærke kvinder som omdrejningspunkt og skrevet en om ikke feministisk så dog frisk og facetteret fortolkning af den nordiske mytologi.

Jætte-jordmor

»Vølvens vej« er brolagt på en bred bund af magiske fortællinger, lige fra »Vølvens spådom« til »Ringenes herre« og »Game of Thrones«. Der er fuld fart på fortælletempo og handlingsforløb, det er underholdende og fængslende, og man kunne godt kalde dette første bind i serien for en voksenversion af »Skammerens datter«, uden sammenligning i øvrigt.

Snehild er en ung kvinde, der ved sin fødsel en voldsom og snestormende nat bliver hjulpet til verden af jættekvinden Hyrrokin under overværelse af de tre norner Urd, Verdande og Skuld, der som skæbnegudinder for henholdsvis fortid, nutid og fremtid.

Bogen »Vølvens vej« er eventyrlig skæbnefortælling af forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindhardt og Ringhof.

Snehild vokser op alene med sin mor, Asdis, der arbejder som klog kone i kongebyen Himlinge på Stevns. Snehild er god ven og jævnaldrende med kongeparrets tvillinger, Roald og Aslak, som hun styrke- og kamptræner sammen med, og selv om både hun og moren anses for lidt aparte, bliver de respekterede af både folk og fæ og kongefamilie.

Men det er kun, indtil ypperstepræstinden Ragnfrid ser sig sur på begge kvinder: Asdis, fordi hun fordrejer hovedet på kongens fortrolige rådgiver, Brynjulf Ravneblik, som den smukke rødhårede Ragnfrid også dyrker hed sex med. Og Snehild, fordi det viser sig, at hun har evner, som ypperstepræstinden ikke selv besidder, men gerne vil have, omend hun nu ikke er uden talenter.

Jalousien får overtaget, og det ender dramatisk midt i en karantænetid, hvor folk smittes af den dødelige sygdom muspelsot, og Ragnfrid overtaler kongen til at give guderne et offer.

Snehild må flygte og følge sin mors råd om at krydse Tryggevælde Å, der ellers er grænsen mellem menneskenes og alfernes verden og et farligt sted at begive sig hen.

Men Snehild har guderne med sig, og hun når helt til Jotunheim, hvor hun møder sin mægtige jordemor og får et kort, hedt forhold til den ene af jættens tre sønner, Månegarm, der i øvrigt har Fenrisulven som far.

Snehild møder én efter én de tre skæbnegudinder igen, og de hjælper hende til at se gennem tiden. Hun er i starten mest interesseret i at finde ud af, hvad der er sket med Asdis, som hun hverken kan spotte i fremtiden eller i fortiden. Hun ved ikke, at Rangfrid har haft en finder med i spillet, men hun aner, at hun er årsagen til morens forsvinden.

Samtidig er også Brynjulf Ravneblik forsvundet, og under hans fravær ændrer magtfordelingen i det lille kongerige sig dramatisk. Gamle aftaler brydes, og nye alliancer opstår, folk dør i hobetal af den uforklarlige sygdom, en mur bygges op omkring byen for at skærme mod fjender og fredløse, mens andre må flygte fra deres egen skygge.

Boble af adspredelse

Man kan sagtens se paralleller til de udfordringer, der findes i den verden, vi kender, uden at »Vølvens vej« er en allegori på virkeligheden. Vedsø Olesen har skabt et fængende og fantastisk univers med flere referencer til vores mytologiske bagkatalog end til nutidens hverdagsgrå realiteter.

»Vølvens vej« er eventyrlig skæbnefortælling, der i et let og mundret sprog fører læseren ind i en boble af herlig adspredelse og samtidig tilbage til vores nordiske rødder.

Det gøres ikke mindst med muntre udtryk som »Ymer bevare mig, hvor er du næsvis, Skravl« og poetiske sætninger som »Natten rider på hesten Hrymfaxe, natten og det prustende dyr trækker månen med sig«, men det er især Anne-Marie Vedsø Olesens fine evne til at flette et godt plot sammen med gamle sagn og myter, der er denne romans største styrke.

Vølvens vej – Snehild
Forfatter:
Anne-Marie Vedsø Olesen. Sider: 416. Pris: 300 kroner Forlag: Lindhardt og Ringhof