Vølvedåd og heltemod: Der er både litterær magi og poesi i potent fantasyroman
»Vølvens vej 2«, er mange måder en klassisk mytologisk fantasyroman. Hvor heltene traditionelt er muskuløse mandlige krigere, har Anne-Marie Vedsø Olesen her sat stærke kvinder i centrum for handlingen og skrevet en om ikke feministisk så frisk og femi-facetteret fortolkning af den nordiske mytologi med tråde til Vølvens Spådom og Den Ældre Edda. Asger Ladefoged
Boganmeldelse: Anne-Marie Vedsø Olesens andet bind i »Vølvens vej« er trods den uhyrlige handling en omgængelig og underholdende bog, der rammer bredt og gør det godt. Dog ville forfatteren havde vundet på at skrue en tak op for det dæmoniske.
Man kan, hvad man vil, og man skal turde møde sine dæmoner for at kæmpe sig til et stærkere jeg. Dette synes at være moralen i Anne-Marie Vedsø Olesens andet fine og fængslende bind i trilogien om den synske Snehild Gråulv, »Vølvens vej« med undertitlen »Misteltenen«.
Romanen – og velsagtens livet, i al fald Snehilds liv – handler om at finde modet til at agere i svære situationer og om nødvendigt møde døden med åbent sind og oprejst pande.
Del:
