Lina Wolff, vinder af Augustprisen, skriver kvindesolidarisk om det sære, det onde og det virkelig grusomme i den svenske provins. Det er både sårbart, skræmmende og sjovt.
Den lille by i Skåne er fyldt med stoddere, pædofile svin og ålehoveder, men de er ikke de eneste, der holder til i denne udørk.
Her færdes også bonderøve, racister, lavtuddannede, hel- og halvkriminelle og en hel fauna af andre lyssky eksistenser, der bor lige netop her, langt fra alting, undtagen sig selv, i svenske Lina Wolffs forrygende fine roman »Ligene vi begravede«. Her kan de uforstyrret passe deres, og det er jo ikke så godt, vil nogle mene, men alt er ikke elendigt.
