Der er noget klodset, men også overrumplende, næsten foruroligende umiddelbart over Tobias Rahims nye »digtsamling«. Anførselstegnene, som Politikens Forlag bruger i deres pressemeddelelse om værket, er vigtige, for er »Drømmene maler virkeligheden« i virkeligheden en digtsamling?

Jeg ville foretrække at kalde det meditationer. Meditationer over det at være mand, at være »et menneske med en pik«, som Rahim foretrækker at kalde sig, og over det at være »Tobias Rahim«.