Den fremsynede dystopiske roman fra 1940, »Kallocain«, er her 81 år efter udgivelsen blevet nyoversat til dansk og genudgivet. Og ifølge Berlingskes anmelder er romanen pligtlæsning for alle politikere og andre i centraladministrationen, der i dag advokerer for flere overvågningskameraer i det offentlige rum og har det nogenlunde okay med, at nogle nok lytter med på vores telefoner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»I en ikke nærmere specificeret fremtid introduceres vi for fortællingens protagonist, Leo Kall, en dygtig og på overfladen loyal videnskabsmand. Kall står på tærsklen til et gennembrud i sin forskning: En væske. Et revolutionerende sandhedsserum, som kan injiceres i Verdensstatens fjender. En eliksir, der skal afsløre spioner og medborgere med statsfjendtlige drømme og tanker.«

Læs hele anmeldelsen her.