Storslået fortælling om tilblivelsen af det moderne Danmark havde vundet ved darling-drab og en opstrammer

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Andet bind i Valeur og Ringhofs store fortælling om danskerne, »Det er de oprørske der svigter«, er et bittersødt portræt af de progressive kræfter, der kæmpede indædt for »sagen«, men undervejs taber deres nærmeste, svage familiemedlemmer og venner af sigte.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man må kende sin historie for at kunne se sig selv i øjnene og vide, hvem man er, men når nutiden kører med fuld fart i overhalingsbanen, kan det indimellem være svært at få øje på andet end asfalt og bagvedliggende billygter i bakspejlet.

Det råder forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur imidlertid bod på, når de billedligt talt lokker os til at blinke af ved næste afkørsel, vende snuden den anden vej og tilbagelægge den seneste historiske strækning i adstadigt tempo, så alle detaljer fra både grøftekanter og de store vidder står skarpt.

Alt bemærkes

Med andet bind i slægtskrøniken om familien Brinch, »Det er de oprørske der svigter«, har parret atter påtaget sig rollen som nationalhistorisk turguider gennem en afgrænset periode af forrige århundrede, denne gang 1950-90. Det gør de godt. Der er ikke den bivej eller begivenhed, der ikke bliver rundet, om det så blot er i en bisætning, og der er ikke den tanke eller tingest fra denne nære fortid, der ikke bemærkes.

Som i første bind, »Det er de danske der flygter«, ligger der en imponerende research bag den planlagte trilogi, og alene af den grund er læsningen en interessant og oplysende rejse at begive sig ud på. Ringhof og Valeur hører til den slags guider, der gerne stopper op i et vejkryds og hiver alle passagerer ud af bussen for at vise, hvor i det historiske landskab de har ligget og krattet som en anden arkæolog, og hvorfor vi nu begiver os en anden vej.

Selvom der med andre ord indimellem går for megen opremsning i begivenhedernes gang, så er der ikke tale om tam historieformidling. Forfatterne ser på både den store historie og deres egne figurer med et kærligt-kritisk blik, så begivenhederne sættes i perspektiv, og den opmærksomme læser udfordres til refleksion og fartbegrænsning.

»Det er de oprørske der svigter« er en slægtsroman skrevet af Lise Ringhof og Erik Valeur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gutkind.

At kæmpe for »sagen«

Hvor første bind handlede om mellem- og efterkrigstiden med den indadvendte og noget forknytte Erling Brinch som hovedperson, handler andet bind (mest) om hans to dattersønner, Jakob og Thomas. Mens Erling rejste fra Fanø ud i verden for til sidst at slå sig ned som nyuddannet læge og nygift med rigmandsdatteren Ragnhild i Vejle, begiver de to halvbrødre sig i hver sin retning personligt, men ender begge i København og med den samme kvinde som omdrejningspunkt.

»Det er de oprørske der svigter« kredser, som titlen antyder, først og fremmest om de, der i solidaritetens navn stiller sig på barrikaderne, men – lige som de historieløse – glemmer at se sig tilbage.

Det bliver i bogen eksemplificeret ved bittersøde portrætter af de progressive kræfter, der kæmper indædt for »sagen« men undervejs taber deres nærmeste, svage familiemedlemmer og venner af sigte. Og det bliver vist gennem beskrivelserne af de(t) folk, der under Anden Verdenskrig kæmpede mod besættelsesmagten, for jøderne, for friheden, og som siden hen slog sig til tåls med verdens videre gang.

Forpestet broderskab

Men dette andet bind i trilogien er også en roman om (forløjet) ophav og et (af samme grund?) forpestet broderskab, leveret som en moderne græsk tragedie med mange symbolske lag, men med begrænset psykologisk tyngde. Det gør fortællingen spændende på det trivial-underholdende plan, og slægtshistorien vil helt sikkert gøre sig som tv-serie, men man savner en smule mere dybde i figurtegningen til, at man for alvor tager det ind.

Selvom romanen er en storslået fortælling med vingesus og et væld af detaljer, mister den desværre både højde og fokus ved at ville for meget. Dialogerne er ofte kunstige, fordi figurerne taler til læseren snarere end deres samtalepartner, og ofte hæftes en (irrelevant) oplysning på en sætning om noget helt andet, fordi det åbenbart lige skulle med et sted.

Det gælder både i handlingen, persongalleriet og sproget, at der er for meget af det gode og for få gange, hvor forfatterne har lyttet til deres hovedperson, Jakob, der som forlægger opfordrer en forfatter til endnu en gennemskrivning: »Han ville aldrig blive nogen dansk Hemingway.«

Det behøver alle jo heller ikke at stræbe efter, men det ville ikke gøre noget, hvis Ringhof og Valeur strøg et par bisætninger, strammede dialogerne og slog nogle af deres detaljemættede darlings ihjel. Det ville desuden gøre bogen og den historiske tilbagerejse en anelse kortere, hvilket måske ville få os, de guidede, til at dvæle desto mere ved detaljen og tæmme vores flakkende, fartglade blik på verden og os selv.

Det er de oprørske der svigter
Forfatter:
Lise Ringhof og Erik Valeur. Sider: 571. Pris: 300 kroner Forlag: Gutkind.

Læs også Berlingskes litteraturredaktørs interview med Lise Ringhof og Erik Valeur om 68-oprøret og nogle af dets dystre konsekvenser.