Den svenske krimiforfatter Håkan Nesser blev sammen med en anden person i juni idømt 18 måneders fængsel for skattesvig ved den svenske appelret.
Men han er dybt uenig i dommen, som han nu anker til den svenske højesteret. Det skriver SVT. Det var SVT, der i 2018 afslørede skattesviget i forbindelse med lækken af de såkaldte Paradise-papirer.
74-årige Håkan Nesser og en unavngivet medtiltalt har ifølge dommen fra den svenske appelret hentet 15 millioner svenske kroner, svarende til knap ti millioner danske kroner, ud af virksomheder på Malta.
Han fik dog ikke indberettet udbyttet til de svenske skattemyndigheder, og derfor blev han dømt for skattesvig af særlig grov karakter.
Forfatteren har hele tiden fastholdt sin uskyld, og siger, at det drejer sig om en forglemmelse fra sine rådgivere.
Umiddelbart efter dommen sagde han til Aftonbladet:
»Først og fremmest er vi chokerede over det her. For det andet er det en fuldstændig fejlvurdering. Det er skræmmende. Hvis det havde været i Iran, ville jeg have kunnet forstå det, men det føles, som om man er blevet kørt over af en kampvogn,« siger han til Aftonbladet.
Håkan Nesser er mest kendt for sine krimiserier om kommissær Van Veeteren og vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti.
Ifølge SVT har han solgt omtrent 20 millioner eksemplarer af sine i alt 48 bøger.
Nesser er ikke den første svenske forfatter, der har problemer med skat.
Betalte 100 millioner i skat
Jan Guillou, der er kendt for sine historiske romaner og for serien om den statsansatte morder og spion Carl Hamilton, har også haft en langvarig strid med det svenske Skatteverket.
Striden skyldtes en ejendom uden for Östhammar, halvanden times kørsel nord for Stockholm på den svenske østkyst.
Ejendommen er ejet af Jan Guillous selskab, og Guillou mener, at ejendommen er et skriveværksted, idet han i vinterhalvåret skriver ti timer om dagen i huset.
Skatteverket mener dog, at det er en privat bolig, og efter flere år endte striden i maj med, at Skatteverket krævede, at Jan Guillou skulle betale 362.000 svenske kroner, 233.000 danske kroner, i såkaldt fordelsskat.
Men forfatteren, der er selvbeskrevet socialist, havde årene inden indædt kæmpet imod, og han er fortsat uenig.
»Indholdet i dommen er, at jeg ikke arbejder, hvor jeg sidder og arbejder lige nu, men at jeg bor der. At jeg bor her 365 dage om året, og at jeg aldrig arbejder her,« sagde Jan Guillou i juni til Expressen og fortsatte:
»Beslutningen formørker min midsommer og mit liv, fordi jeg på de sociale medier bliver kaldt skattesnyder og snylter. I den tid, sagen har kørt, har jeg betalt et godt stykke over 100 millioner i skat, 50 millioner kroner mere, end hvis jeg helt lovligt havde fulgt samme regler som andre højindkomster.«
Selv Astrid Lindgren mente, at de svenske skattemyndigheder var for strenge ved forfattere.
I 1976 udgav hun således eventyret »Pomperipossa i Monismanien« i tabloidavisen Expressen.
Historien handler om den gamle kone Pomperipossa, der lever af at skrive børnebøger, og som elsker sit land, og de »vise mænd, som styrer landet«, citerede Information i 2022.
Men ligesom Astrid Lindgren selv fik Pomperipossa en overraskelse, da hun fandt ud af, at hun skal betale en marginalskat på 102 procent.
Det førte til megen debat og til, at statsminister Olof Palme måtte erkende sit nederlag og love, at lovgivningen blev ændret.
