Spænding er en by i Rusland i denne russiske spionroman om det perfekte kemiske dræberstof
Hverken kemiske stoffer eller sylespidse skitseringer kan desværre ændre på, at det samlede indtryk af »En perfekt gift« lander et lunkent sted midt imellem skidt og kanel. Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Boganmeldelse: Sergej Lebedevs »En perfekt gift« rummer indimellem sylespidse skitseringer, men forfatteren har for travlt med at trække håndbremsen, og spændingsromanen ender med at irritere snarere end at fascinere.
Russiske Sergej Lebedev har skrevet spionromanen »En perfekt gift«, der netop er udkommet på dansk, og som med afsæt i en mudret kompleksitet er lige dele rigtig fascinerende og rigtig irriterende at være i selskab med.
Fascinerende, fordi Lebedevs begavede og poetiske måde til at behandle tunge og festdræbende tematikker og termer, formår at skabe den art magnetisme, der gør det svært for en, at lægge bogen fra sig.
Del:
