5 stjerner: Det nye Rusland er som de blindes blinde børn

Boganmeldelse: Holder du af tankevækkende og underholdende litteratur, skal du læse »Augustmennesker«. Kritikeryndlingen Sergej Lebedev har i sit elskede Rusland et unikt materiale og portrætterer mesterligt det gigantiske land, dets komplekse indbyggere og brutale historie.

Arkivfoto. Bogen kommer også omkring Ruslands krig i Tjetjenien, som blot skulle have været et hurtigt dask med labben for den russiske bjørn, men endte som en længerevarende affære. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oleg Nikishin

Russiske Sergej Lebedev debuterede med et brag med »Ved glemslens rand« om en ung russer, som vokser op efter Perestrojka, men bogstaveligt talt har det gamle Sovjet i sit blod. Hans søgen efter at forstå den del af sig får ham ud på en lang, mytisk rejse ind i sit lands sjæl.

Nu er Lebedev aktuel med »Augustmennesker«. Hvor »Ved glemslens rand« havde spiralens elegante struktur; som en malstrøm, der suger nedad, til man spyttes ud igen, bærer »Augustmennesker« vidne om, at Lebedev ikke kun er forfatter, men også geolog.

»Her er forladte lejrbarakker med rådnende tøj, som hunde krydset med ulve avler i og indoptager menneskelig ånd af.«


Således afdækkes lag på lag af den sovjetiske historie og identitet, ligesom vi oplever alle sider af det kæmpe riges natur; fra de golde ørkener til de endeløse skove, og bogens fem dele repræsenterer landets fem elementer: jord, ild, vand, luft – og kvinder.

Fortællerens bedstemor, Tanja, har nedskrevet sine erindringer, men behændigt bortredigeret alt, som Sovjet-styret kunne bruge imod hende og den adelige slægt, så kun fakta står tilbage, ikke det egentlige, levede liv. Da fortælleren og hans far i august 1991 i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud endelig får lov at læse hæftet, er hun tilsyneladende blevet dement og kan ikke hjælpe med uddybende forklaringer.

I stedet rejser faderen rundt og opsøger alle de steder, deres familie har haft tilknytning til. Fortælleren selv, som bliver voksen i 1990erne, er mere interessereret i den ukendte bedstefar, Mikhail, og i sin søgen efter ham, bliver han ved skæbnens veje og vildveje til en af undergrundens mest drevne eftersøgere.

Der er mange hullede slægter i Rusland, efter at folk forsvandt sporløst i det gamle Sovjet, og fortælleren rejser utrætteligt rundt ud fra arkiver, biblioteker og sin sjette sans.

Mænd med blod på tøjet

På den måde går årene. Tjetjenien, og det, der skulle have været en lille hurtig krig; et dask med labben for den russiske bjørn, men som endte med at vare fra 1993 til 1997 og blive en yderst destruktiv og blodig affære, udgør et mere og mere synligt baggrundstæppe for fortælleren.

For det Rusland, han oplever, er mændenes land; fra KGB-officerer og militschefer til en hundetsar (!) og en mand med et ansigt som et patchworktæppe a la Sovjet. I det hele taget er Lebedev ikke bange for at bruge svulstige symboler og ord, og fortælleren tolker ofte for os, fuldt bevidst om, at billederne hober sig op.

Foto: Forlaget Palomar.

Her er masker, spejle og skakspil og en omtale af Sovjet-systemets dobbeltliv som »et fællesskab af marionetdukker uden en fælles dukkefører«. Her er brødfabrikker omkranset af pigtråd, som minder om hjem og slægtskab. Her er forladte lejrbarakker med rådnende tøj, som hunde krydset med ulve avler i og indoptager menneskelig ånd af.

Og her er ikke mindst mænd og kvinder.

Manden som den omkringfarende Odysseus, kvinden som den evigtventende Penelope.

Kvinden som symbol på det elskede Rusland, manden som udtryk for det forhadte Sovjet. En ubehøvlet indtrænger, som fik spredt sin sæd til de næste generationers ulykke … Og derfor bliver et typisk russisk madmarked til en sanselig erindring om en nu bombedræbt kvindes tidligere så levende krop.

Anbefalelsesværdigt sammensurium

Derfor omtales det nye Rusland som de blindes blinde børn. For uanset, hvor meget fortælleren prøver at afklare sit lands og dermed sin egen historie, er der hele tiden en falsk bund. Sovjet er en uudslettelig del af dem alle. »Augustmennesker« slutter i 1997 og når dermed ikke frem til Putins regeringstid, meeen mon ikke nogle af personkarakteristikkerne passer meget godt på den tidligere KGB-officer og chef for sikkerhedstjenesten FSB? Vurder selv.

For holder du af tankevækkende og underholdende litteratur, skal du læse »Augustmennesker«. Den har både en snert af franske Patrick Modianos hypnotiserende erindringsafdækning, norske Jan Kjærstads dragende persongalleri og engelske Lewis Carrolls syrede eventyrunivers, men Sergej Lebedev har i sit elskede Rusland et unikt materiale og portrætterer mesterligt det gigantiske land mod øst, dets komplekse indbyggere og dets brutale historie.

Augustmennesker
Forfatter:
Sergej Lebedev. Oversætter: Lotte Jansen. Sider: 338. Pris: 299,95 kr. Forlag: Palomar.