Hun tror, hun kan vende tilbage til en tid, der går. Til en tid, hvor der er dage, der følger efter hinanden. Til en tid med ugedage og måneder.

»Jeg tænker, at rejsen er begyndt«, tænker hun. »Vi har gjort det. Vendt om. Det er ikke noget, vi forestiller os. Det er noget, vi gør. Jeg bliver en smule svimmel ved tanken, men nu er vi begyndt, og der er ingen vej tilbage. Eller det er netop det, vi tror, der er. En vej.«