Det spirende liv og den snarlige død krydser hinanden på smuk og smertelig vis i Susanne Cordes lille fine debutroman, »jeg udånder spøgelser«, der er en stille fortælling om moderskab og myten om den perfekte mor.

Selvom sprog og spændstighed ikke holder kadencen hele vejen igennem, og selv om forlaget forsøger at tale bogen op til noget større, end den er, så står den i egen ret og placerer sig fint i rækken af de forskelligartede værker om fødsel, forældreskab og moderfigurer, der er udkommet i de senere år, og som udvider litteraturen med nye synsvinkler og større mangfoldighed.