Når en central figur i Merete Pryds Helles nye, vidunderlige roman, »Det vågne hjerte«, på et tidspunkt udbryder: »Tro på dig selv (…) Jeg tror på dig«, så svøber det ganske godt bogens kerne ind i en dunkende, dirrende, blodcirkulerende muskels faste favntag. Herfra pumpes det – umærkeligt og mesterligt, uomgængeligt – ud i hver en krog af bogen og er med til at gøre den til et af de mest bemærkelsesværdige skønlitterære værker om kvindeliv og firserfeminisme og om et tiår i bevægelse.

»Det vågne hjerte« handler om at finde sig selv som kvinde i en tid, hvor gamle normer og kønsrollemønstre for alvor er i opbrud, og nye grænser prøves af, men hvor både sex, seksualitet og det omgivende samfund stadig sætter visse indimellem voldsomme begrænsninger.