Puk Damsgårds nye bog burde være pensum for enhver samtidsorienteret dansker

Puk Damsgård. Thomas Lekfeldt

Puk Damsgård formidler bedre end de fleste, hvad der foregik og stadig foregår i Afghanistan. Det er dystert, dramatisk og dragende dygtigt formidlet.

Man kan fra politisk hold nedsætte nok så mange kommissioner og få lavet nok så mange uvildige historiske udredninger om Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan og bruge millioner af kroner på det – det ville være hurtige, billigere og formentlig også bedre bare at konsultere journalist og forfatter Puk Damsgård

Hun ved, hvad hun taler og skriver om, og hun har om nogen kendskab til »dragelandet« og den pris, som både danske soldater og almindelige afghanere har måttet betale for Vestens årelange tilstedeværelse i den centralasiatiske stat.

Andre læser også