Norsk stjerneforfatters roman er en suveræn læseoplevelse, men er tæt på at kollapse under sin egen massefylde
Forfatter Jan Kjærstad. Jon Ingemundsen
Boganmeldelse: I Jan Kjærstads »En tid til at leve« spankulerer man ind og ud af 12 forskellige teatergæsters liv, der alle samtidig overværer Henriks Ibsens »Hedda Gabler« på Nationalteatret i Oslo. Det er et virtuost, men også et til tider lige lovligt svulstigt potpourri af levet menneskeliv.
At læse Jan Kjærstads »En tid til at leve« er som at løse billet til en kalejdoskopisk guidet tur, hvor start og slut kommer ud på ét, men hvor man undervejs spankulerer ind og ud af i alt 12 vidt forskellige menneskeliv, der dog alle har det tilfælles, at de på samme tid befinder sig på samme sted, nemlig i Nationaltheatret i Oslo, hvor der er premiere på Henrik Ibsens skuespil »Hedda Gabler«.
De 12 menneskeliv har naturligvis også det tilfælles, at de på hver deres måde, og i forskelligt omfang, bidrager til bogens semantiske sammenskudsgilde, der set fra helikopteren ej blot smager af Ibsens berømte mesterværk fra 1891, men også af vor tids jagt på opmærksomhed, af den umistelige værdi i at mødes med andre og af visheden om, at ét menneskes valg kan påvirke myriader af andres skæbner.
Del:
