Når det kræver det sorte bælte i psykologisk selvforsvar at spise middag med familien
»I et enkelt sprog og med et så rent litterært greb, at det i sig selv er imponerende, zoomer Aubert ind på de mentale og praktiske familieforberedelser, der er i gang i dagene op til en forestående konfirmation. Ingen af de fire stemmer, som forfatteren lader komme til orde på skift, glæder sig til weekendens begivenhed«. Modelfoto. Burke/Triolo Productions
Boganmeldelse: Marie Auberts kollektivroman »Jeg er egentlig ikke sådan« er en sitrende skildring af de familiære spændinger, der opstår i en gruppe af mennesker, der alle flår i de bånd, der binder dem sammen.
Familien er for viderekomne, den er et konglomerat af fast forankrede forudindtagelser og mønstre, som man skal have det sorte bælte i psykologisk selvforsvar for at kunne bryde med, og den er et sted, hvor man formes og bliver den, man er, eller den, de andre ser én som, uagtet at man måske selv synes, at man er noget ganske andet.
Det er den bidende, barske og blidt blotlæggende påstand i norske Marie Auberts lille fine roman »Jeg er egentlig ikke sådan«, hendes tredje på dansk.
Del:
