Agatha Christie-romaner er blevet omskrevet, så de ikke krænker nogen

Agatha Christie er den seneste i rækken af berømte, afdøde forfattere, hvis bøger bliver omskrevet for at passe til et moderne publikum.

Agatha Christie (1890-1976) skrev blandt andet 66 detektivromaner, 14 novellesamlinger og skuespillet »The Mousetrap«, der har verdensrekorden som det teaterstykke, der er blevet spillet i længst sammenhængende tid. Skuespillet fik premiere i 1952 og har kunnet ses i London lige siden siden – bortset fra et års tid undercoronapandemien.  Anonymous

Agatha Christies er især kendt for sine romaner og noveller om detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple.

Men læserne af nye udgaver af bøgerne vil få en lidt anden læseoplevelse, end tidligere læsere har fået.

Flere passager i de oprindelige bøger er nemlig blevet ændret, så de ikke krænker nogen, skriver The Telegraph.

Det er forlaget Harper Collins' nye udgaver af hele rækken af Miss Marple-mysterier samt udvalgte romaner med Hercule Poirot der er udkommet siden 2020, der er blevet ændret, skriver avisen.

Blandt ændringerne er ifølge The Telegraph følgende:

I Poirot-romanen »Døden på Nilen« fra 1937 brokker en karakter over, at en gruppe børn plager hende, og siger, at »de kommer tilbage og stirrer og stirrer, og deres øjne er simpelthen modbydelige, og det samme er deres næser, og jeg tror ikke rigtig, at jeg kan lide børn«.

Det er blevet rettet til »De kommer tilbage og stirrer og stirrer. Og jeg tror ikke rigtig, at jeg kan lide børn,« skriver The Telegraph.

En række henvisninger til blandt andet sorte menneskers kroppe og hvide eller smukke tænder er også blevet fjernet fra nogle bøger, ligesom referencer til det nubiske folk ikke længere findes i »Døden på Nilen«.

I Agatha Christies debutroman, »De låsede døre«, der udkom i 1920, sagde Hercule Poirot tidligere, at en anden karakter »var en jøde, selvfølgelig«. Den sætning er nu fjernet, sammen med beskrivelsen af en ung kvinde som værende »en sigøjnertype«. Andre referencer til sigøjnere er også blevet fjernet.

Det er ikke første gang, Agatha Christies værker bliver ændret. Romanen »En af os er morderen« fra 1939 blev oprindeligt udgivet i Storbritannien med titlen »Ten little niggers«.

Men romanen fik allerede ved udgivelsen i USA i 1940 en anden titel, og siden 1985 er den i Storbritannien blevet udgivet med titlen »And Then There Were None«.

Bond uden racisme, men med homofobi

Agatha Christies historier er blevet filmatiseret i en række film og tv-serier. Her ses Miss Marple spillet af Joan Hickson i BBC-serien »Miss Marple«, der oprindelig blev sendt på BBC, og som blandt andet har kørt på DR i årevis. DR/pressefoto

Agatha Christie er den seneste i rækken af berømte forfattere, hvis bøger skrives om i Storbritannien efter såkaldt sensitivity reading.

I februar kom det frem, at forlaget Puffin var gået i gang med at læse børnebogsforfatteren Roald Dahls bøger igennem for at fjerne sprog, som forlaget finder upassende eller stødende. Senere meldte forlaget dog ud, at det vil udgive begge versioner, så folk selv kan vælge.

Kort efter kom det frem, at også de oprindelige James Bond-bøger, skrevet af Ian Fleming, til april bliver udgivet i nye versioner. De nye versioner er blevet gennemlæst af de såkaldte sensitivity readers, skrev Euronews.

Forlaget, Ian Fleming Publications, mener dog blot, at det arbejder ud fra Ian Flemings egne ønsker.

Inden sin død i 1964 godkendte Fleming nemlig, at en række racistiske betegnelser for sorte mennesker i romanen »Lev og lad dø« kunne ændres til de mere neutrale beskrivelser »sort person« eller »sort mand«.

Selvom der er fjernet racistiske vendinger og udtalelser fra flere af Flemings romaner, er der dog – med Euronews' ord »ret forbløffende« – andre passager, der ikke er blevet pillet ved.

Eksempelvis kan man stadig læse i »I hendes majestæts hemmelige tjeneste«, at homoseksualitet er »et stædigt handicap«, ligesom den følgende passage fra »Spionen, der elskede mig« er beholdt:

»Alle kvinder elsker semivoldtægt. De elsker at blive taget. Det var hans søde brutalitet mod min forslåede krop, der gjorde hans elskovshandling så gennemborende skøn«.

Så er der til gengæld noget at lave for de følsomhedslæsere, der skal stå for de næste omskrivninger.